RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


På vej mod en konkurrencedygtig og bæredygtig træ- og papirindustri

Kommissionen forelægger en handlingsplan, der skal styrke træ- og papirindustriens konkurrenceevne og bæredygtighed, for at imødegå de økonomiske og miljømæssige udfordringer, som EU vil stå over for i fremtiden med hensyn til klimaændringer, innovation, skærpet global konkurrence eller træ- og energiforsyning.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 27. februar 2008 om en innovativ og bæredygtig træ- og papirindustri i EU - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse [KOM(2008) 113 endelig – Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Træ- og papirindustrien i Den Europæiske Union (EU) er konkurrencedygtig. Den har en produktionsværdi på 365 mia. EUR. og bidrager med en værditilvækst på ca. 120 mia. EUR. Denne industri tegner sig for over 3 millioner arbejdspladser i 344 000 virksomheder, hvoraf mange ligger i landdistrikterne. De små og mellemstore virksomheder er en meget vigtig dimension for træforarbejdnings- og trykkeriindustrien.

Da træ- og papirindustrien befinder sig i en overgangsproces på vej mod en økonomi med lavt CO2-udslip, er det nødvendigt, at den bibeholder sin konkurrenceevne. Sektoren skal fortsat blomstre, samtidig med at den skal imødegå de udfordringer, som den står over for med hensyn til klimaændringer, innovation, adgangen til ikke-europæiske markeder og stigningen i energipriser.

Kommissionen foreslår en række tiltag til en forbedring af konkurrenceevnen for EU's træ- og papirindustri på følgende områder:

  • adgang til råvarer
  • bekæmpelse af klimaændringer
  • innovation, forskning og teknologisk udvikling
  • handel og samarbejde med tredjelande
  • kommunikation og information

Adgang til råvarer

Stigningen i efterspørgslen på træråvarer til vedvarende energi, biodiversitetsformål eller fritidsaktiviteter medfører en øget konkurrence. Misforholdet mellem udbuddet af og efterspørgslen på træ fører dog til prisstigninger. Det er vigtigt at øge det hjemlige udbud for at sikre adgangen til træråvarer. Træråvarer er den største udgift for mange virksomheder i træ- og papirindustrien med over 30 % af de samlede omkostninger ved papirfremstilling og næsten 70 % i savværksindustrien.

Kommissionen anbefaler en bæredygtig skovforvaltning. Den opfordrer medlemsstaterne, industrierne og skovejerne til at:

  • fremme skovrejsning og genplantning
  • udnytte biomasse (castellanodeutschenglishfrançais) på en afbalanceret måde, så den ikke udelukkende anvendes til fremstilling af vedvarende energi, for at fremme et bæredygtigt udbud af træråvarer til træ- og papirindustrien og hermed skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel
  • tilskynde til en yderligere markedsudvikling for genvundet papir og træ – ligeledes gennem en større deltagelse fra industriens side – for at øge brugen af genvundet papir og træ
  • videreføre bestræbelserne på at dæmme op for ulovlig skovhugst og handel med ulovlige skovbrugsprodukter (castellanodeutschenglishfrançais).

Bekæmpelse af klimaændringer

Skovene binder CO2, og det samme gør produkterne i træ- og papirindustrien. Lagring af CO2 er denne sektors bidrag til en begrænsning af klimaforandringer. Et øget genbrug af papir og træ - i stedet for deponering på losseplads - forlænger træprodukternes evne til at binde CO2. Kommissionen vil undersøge fordele og ulemper ved forslaget om at inddrage CO2-binding i træprodukter i sin politik.

Prisstigninger på gas og elektricitet er en trussel mod træ- og papirindustriens konkurrenceevne. Mens mange virksomheder i denne sektor (cellulosefabrikker) kan være nettoproducenter af energi, har andre (papirfabrikker) et stort energiforbrug. Kommissionen sætter fokus på handlingsplanen (2007-2009) "En energipolitik for Europa" for at skabe et konkurrencedygtigt indre marked for gas og elektricitet.

Kommissionen fokuserer på fremtidige foranstaltninger vedrørende klimaændringer og vil inden for EU's ordning for handel med emissioner fortsat vurdere de energiintensive industriers særlige situation samt de risici, der er forbundet med at produktionen flytter til lande med mindre strenge emissionsbegrænsninger (CO2-lækage).

Innovation

Kommissionen minder om den vigtige rolle, som innovation, forskning og teknologisk udvikling spiller for en styrkelse af konkurrenceevnen og for at sikre en bæredygtig forvaltning af træ- og papirindustrien. Det 7. rammeprogram for forskning giver mulighed for en undersøgelse af produktionsmetoder for biobrændsel og biobaserede kemikalier på grundlag af træ. En tilgang baseret på en etablering af aktivitetspoler i forbindelse med innovation vil blive vedtaget med henblik på at stimulere konkurrenceevnen inden for skovbrugets værdikæde.

Handel og samarbejde med tredjelande

Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser for at sikre adgangen til råvarer på verdensplan og for at afskaffe toldmæssige hindringer. Med henblik herpå skal der indledes en dialog med tredjelandene.

Information og kommunikation

Der bør sikres større viden om skovbrugsprodukter og træ- og papirindustrien. Medlemsstaterne, de regionale myndigheder, de højere læreanstalter og andre uddannelsesinstitutioner vil blive opfordret til at samarbejde inden for multinationale netværk for at undersøge og følge op på langsigtede ændringer i træ- og papirindustrien.

Kontekst

Alle de foreslåede foranstaltninger har været genstand for en offentlig høring [EN]. Denne meddelelse er et yderligere skridt i gennemførelsen af EU's industripolitiske strategi. Den er ligeledes et supplement til handlingsplanen for skovbruget.

Seneste ajourføring: 10.06.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top