Sti

  • Udskriv siden
  • Mindre skrift
  • Større skrift
  • Vælg høj kontrast
  • Vælg version i standardfarver

Om året

2012 – Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne

Formålet med året er at skabe opmærksomhed om det bidrag, de ældre yder til samfundet. Det skal opmuntre beslutningstagerne og de berørte parter på alle niveauer til at skabe bedre muligheder for aktiv aldring og mere solidaritet mellem generationerne.

Hvad er aktiv aldring?

Aktiv aldring betyder, at vi bliver ældre med et godt helbred og som fuldgyldige medlemmer af samfundet, mere tilfredse på jobbet, mere uafhængige i dagligdagen og mere engagerede borgere. Uanset vores alder kan vi stadig deltage i samfundet og have en bedre livskvalitet. Vores udfordring er at få mest ud af vores utrolige potentiale – selv i en høj alder. Det europæiske år 2012 går efter at støtte den aktive aldring på tre områder:

Beskæftigelse – i takt med at folk rundt omkring i EU lever længere, er pensionsalderen på vej op, men mange er nervøse for, om de kan holde på deres nuværende job eller finde et nyt, indtil de kan trække sig tilbage med en rimelig pension. Vi må give de ældre arbejdstagere bedre muligheder på arbejdsmarkedet.

Deltagelse i samfundet – at gå på pension betyder ikke, at man sætter sig med hænderne i skødet. Ofte ignoreres de ældres bidrag til samfundet som plejepersonale – for det meste for egne forældre, ægtefæller og børnebørn – og det samme gælder deres frivillige arbejde. Det europæiske år skal sikre større anerkendelse af de ældres bidrag til samfundet og skabe bedre muligheder for dem.

Et uafhængigt liv – når vi bliver ældre, går det ned ad bakke med helbredet, men vi kan gøre meget for at tilpasse os. Og ganske små ændringer i vores miljø kan gøre en stor forskel for mennesker med forskellige skavanker og handicap. Aktiv aldring betyder også, at vi selv spiller en større rolle, selv om vi bliver ældre. På den måde kan vi styres vores eget liv så længe som muligt.

EU-politikker

EU's bidrag til aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne

Social Europe guide om befolkningsudvikling, aktiv aldring og pensioner

EU-støtte

Hvordan man fremmer aktiv aldring i EU – støtte til lokale og regionale medspillere

Fakta og tal

Særlig Eurobarometer-undersøgelse om aktiv aldring

Eurostat - Et statistisk billede af det europæiske år 2012: Aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne

Indeks for aktiv aldring - Wiki