Den Europæiske Union bygger på retsstatsprincippet. Det betyder, at ethvert tiltag fra EU er baseret på traktater, der er blevet godkendt frivilligt og på demokratisk vis i alle medlemslandene. Hvis et politikområde for eksempel ikke indgår i en traktat, kan Kommissionen ikke fremlægge forslag om lovgivning på dette område.
En traktat er en bindende aftale mellem EU's medlemslande. Den fastsætter EU's mål samt regler for EU's institutioner og for, hvordan afgørelser vedtages. Den fastlægger desuden forholdet mellem EU og dets medlemslande.
Traktaterne ændres for at gøre EU mere effektivt og gennemsigtigt, forberede det på nye medlemslande og indføre nye samarbejdsområder - såsom den fælles valuta.
I henhold til traktaterne kan EU-institutionerne vedtage lovgivning, som medlemslandene derefter indfører. Den fuldstændige tekst til traktater, lovgivning, retspraksis og lovforslag kan findes i EUR-Lex-databasen for EU-ret.
Fuldstændige tekster:
- Vælg en traktat
- Lissabontraktaten (2009)
- Charter om grundlæggende rettigheder (2007)
- Nicetraktaten (2003)
- Schengenská dohoda (2000)
- Amsterdamtraktaten (1999)
- Traktaten om Den Europæiske Union – Maastrichttraktaten (1992)
- Den Europæiske Fælles Akt (1986)
- Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (1957)
- Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (1957)
- Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1951)
- Konsoliderede udgaver af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2010)
-
Konsoliderede udgaver af Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
(2010)
De vigtigste traktater er:
Lissabontraktaten
Underskrevet: 13. december 2007
Trådte i kraft: 1. december 2009
Formål: at gøre EU mere demokratisk og effektivt og bedre i stand til at håndtere globale problemer, såsom klimaforandringer, med én stemme.
Største forandringer: Flere beføjelser til Europa-Parlamentet, ændring af Rådets afstemningsprocedurer og indførelse af borgerinitiativet, en fast formand for Det Europæiske Råd, en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender samt en ny diplomatisk tjeneste for EU.
I Lissabontraktaten fastsættes:
- EU's beføjelser
- EU-medlemslandenes beføjelser
- fælles beføjelser.
Traktaten om en forfatning for Europa (2004) – med samme formål som Lissabontraktaten – blev underskrevet, men aldrig ratificeret.
Nicetraktaten
Underskrevet: 26. februar 2001
Trådte i kraft: 1. februar 2003
Formål: at ændre den institutionelle struktur, så EU kunne fungere effektivt efter udvidelsen til 25 medlemslande.
Største forandringer: Indførelse af metoder til at ændre Kommissionens sammensætning og omdefinering af Rådets afstemningssystem.
Den fuldstændige tekst til Nicetraktaten
Amsterdamtraktaten
Underskrevet: 2. oktober 1997
Trådte i kraft: 1. maj 1999
Formål: at ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på nye landes tiltræden.
Største forandringer: Ændring, omnummerering og konsolidering af EU's og EØF's traktater. Indførelse af en mere gennemsigtig beslutningsproces (øget anvendelse af den fælles beslutningsprocedure).
Den fuldstændige tekst til Amsterdamtraktaten
Traktaten om Den Europæiske Union – Maastrichttraktaten
Underskrevet: 7. februar 1992
Trådte i kraft: 1. november 1993
Formål: at forberede EU på Den Europæiske Monetære Union og indføre elementer af en politisk union (borgerskab, fælles politik for udenrigs- og indre anliggender).
Største forandringer: Oprettelse af Den Europæiske Union og indførelse af den fælles beslutningsprocedure, der giver Parlamentet mere indflydelse på beslutningsprocessen. Indførelse af nye samarbejdsformer for medlemslandenes regeringer - for eksempel angående forsvar og retlige og indre anliggender.
Den fuldstændige tekst til Maastrichttraktaten
Den Europæiske Fælles Akt
Underskrevet: 17. februar 1986 (Luxembourg)/28. februar 1986 (Haag)
Trådte i kraft: 1. juli 1987
Formål: at ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på Portugals og Spaniens tiltræden og fremskynde beslutningsprocedurerne som forberedelse på det indre marked.
Største forandringer: Øget brug af afstemning med kvalificeret flertal i Rådet (hvilket gør det sværere for et enkelt land at nedlægge veto mod et lovgivningsforslag) og indførelse af procedurer for samarbejde og udtalelse, som giver Parlamentet mere indflydelse.
Den fuldstændige tekst til Den Europæiske Fællesakt
Fusionstraktaten – Bruxellestraktaten
Underskrevet: 8. april 1965
Trådte i kraft: 1. juli 1967
Formål: at strømline de europæiske institutioner.
Største forandringer: Oprettelse af en fælles Kommission og et fælles Råd for de dengang tre europæiske fællesskaber (EØF, Euratom og EKSF). Ophævet af Amsterdamtraktaten.
Den fuldstændige tekst til fusionstraktaten
Romtraktaten – EØF-traktaten og Euratom-traktaten
Underskrevet: 25. marts 1957
Trådte i kraft: 1. januar 1958
Formål: at oprette Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom).
Største forandringer: Udvidelse af den europæiske integration til også at omfatte generelt økonomisk samarbejde.
Traktat om oprettelse af Det Europæiske økonomiske Fællesskab
Traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
Underskrevet: 18. april 1951
Trådte i kraft: 23. juli 1952
Udløbet: 23. juli 2002
Formål: at skabe indbyrdes afhængighed af kul og stål, således at et land ikke længere ville være i stand til at mobilisere sine væbnede styrker, uden de andre lande vidste af det. Dette mindskede mistilliden og spændingerne efter anden verdenskrig. EKSF-traktaten udløb i 2002.
Den fuldstændige tekst til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
Som nye lande tiltrådte EU, blev de grundlæggende traktater ændret:
- 1973 (Danmark, Irland, Storbritannien)
- 1981 (Grækenland)
- 1986 (Spanien, Portugal)
- 1995 (Finland, Sverige, Østrig)
- 2004 (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn)
- 2007 (Bulgarien, Rumænien).
