EU-lovgivningen

Sådan tages beslutningerne i EU

EU's almindelige beslutningsproces kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure" (tidligere "den fælles beslutningsprocedure"). Det betyder, at det direkte valgte Europa-Parlament skal godkende EU-lovgivningen sammen med Rådet (de 28 EU-landes regeringer). Kommissionen udarbejder forslag til og gennemfører EU-lovgivningen.

EU-traktater

Den Europæiske Union bygger på retsstatsprincippet. Det betyder, at ethvert tiltag fra EU er baseret på traktater, der er blevet godkendt frivilligt og på demokratisk vis i alle medlemslandene.

Med Lissabontraktaten steg antallet af politikområder, hvor "den almindelige lovgivningsprocedure" anvendes. Europa-Parlamentet Englishfrançais har også flere beføjelser til at blokere et forslag, hvis det er uenigt med Rådet.

Forordninger, direktiver og andre retsakter

De mål, der er fastsat i traktaterne, nås gennem forskellige typer retsakter. Det drejer sig bl.a. om forordninger, direktiver, henstillinger og udtalelser. Nogle er bindende, andre er ikke. Nogle angår alle EU-lande, mens andre kun angår nogle stykker.

Anvendelse af EU-retten

EU-retten giver ikke blot EU-landene rettigheder og pålægger dem forpligtelser. Det gælder også borgerne og virksomhederne, for hvem en række regler finder direkte anvendelse. EU-retten er en del af EU-landenes retssystem. Det er EU-landene, der har det primære ansvar for at gennemføre EU-reglerne i national ret og anvende dem korrekt. Du har derfor ret til at forvente, at de nationale myndigheder overalt i EU værner om dine rettigheder som EU-borger.

EU-lovgivning kan have form af:

EU-lovgivning kan have form af:

  • Traktater om oprettelse af Den Europæiske Union, og om hvordan EU fungerer
  • EU-forordninger, -direktiver og -afgørelser – med en direkte eller indirekte virkning for EU-landene.

EU's retspraksis består af domme afsagt af EU-Domstolen, som fortolker EU-lovgivningen.