Siden findes på 23 sprog
IKT-personale
Computersystemer, der vedligeholdes af IKT-støttepersonale, gør det muligt for EU-institutionerne at udføre arbejde, som påvirker 500 millioner mennesker i 27 EU-lande.
At arbejde med IKT-produkter og -processer i dette udfordrende og flersprogede miljø kan omfatte:
- projekt- og processtyring
- overvågning og analyse
- teknisk analyse og rådgivning
- koordinering og konsultation på tværs af tjenestegrene
- telekommunikationstjenester
- databehandlingscentre
- styring og overvågning af e-mail-tjenester samt tjenester vedrørende data- og stemmenetværk
- webudvikling
- udvikling af software til statistisk dataindsamling
- styring af it-sikkerhed.
Kontraktansatte kan også ansættes til arbejde på it- og telekommunikationsområdet.
Kvalifikationer (vejledende)
Du skal have:
- indgående kendskab til mindst to europæiske sprog (et af disse skal være engelsk, fransk eller tysk)
- en videregående uddannelse eller faglige kvalifikationer inden for informations- eller kommunikationsteknologi, (eller færdiggøre din uddannelse i år) for ansættelse i lønklasse AD 5
- flere års relevant erfaring for at blive ansat på et højere niveau (lønklasse AD 7).
For ansættelse i lønklasse AST 3 (assistent) skal du have:
- indgående kendskab til mindst to europæiske sprog (et af disse skal være engelsk, fransk eller tysk)
- enten
- en postgymnasial uddannelse og mindst 3 års arbejdserfaring, eller
- en postgymnasial uddannelse og mindst 6 års arbejdserfaring.
Kravene til kontraktansatte kan variere.
Udvælgelsesprocedure – tidsubegrænsede kontrakter
Når du har udfyldt en onlineansøgning, indkalder vi dig til en multiple‑choice‑prøve vedrørende din evne til sproglig, numerisk og abstrakt tænkning og din dømmekraft i forskellige situationer. Ansøgere til assistentstillinger vil også blive testet i deres faglige færdigheder med hensyn til deres evne til at udtrykke sig klart og præcist samt prioritere og organisere.
Hvis du består, vil du blive indkaldt til et assessmentcenter i Bruxelles, [dette gælder ikke for kontraktansatte – se udvælgelse af kontraktansatte] hvor vi kan møde dig og finde ud af mere om dine færdigheder med hensyn til:
- analyse og problemløsning
- kommunikation
- levering af kvalitet og resultater
- indlæring og udvikling
- prioritering og organisation
- arbejde under stress
- samarbejde
- lederskab (kun ved stillinger på AD-niveau).
Alt dette bliver vurderet på baggrund af casestudies, gruppeøvelser og strukturerede samtaler. Ansøgere til administratorstillinger vil også blive bedt om at lave en mundtlig præsentation. Ansøgere til assistentstillinger skal gennemføre en praktisk jobtest.
Mere om udvælgelsesproceduren:
Tidsubegrænsede kontrakter
Kontraktansatte







