Navigation path

02/10/2013

Over 200 deltog i konference med fokus på Europa i uddannelserne

Den 20. september deltog mere end 200 i konferencen ’Hvad skal vi med Europa i uddannelserne?’, der blev arrangeret af Uddannelsesministeriet i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation og Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark. Emner som europæisk medborgerskab og demokrati i relation til uddannelsesområdet blev flittig debatteret af de mange deltagere fra uddannelsesinstitutioner, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Konferencen, der blev afholdt i DGI-byen i København, var hurtigt blevet fyldt op, så der var ingen tvivl om, at der er stor interesse for at diskutere Europas rolle i uddannelserne.

Uddannelsesminister Morten Østergaard indledte dagen med en tale, hvor han bl.a. sagde:

”Så til spørgsmålet, der bliver stillet på dagens konference; 'hvad skal vi med Europa i uddannelserne?'. Svaret herfra er; en hel masse. Vi skal vide, hvor vi kommer fra. Hvad vi er rundet af. Og så skal vi lære af hinanden.”

Dernæst debatterede Jeppe Kofod (S) og Anders Primdahl Vistisen (DF) den europæiske indflydelse på indretningen af de danske uddannelser.

Derefter gav Hanne Leth Andersen (prorektor, RUC), Charlotte Rønhof (DI) og forfatter Dennis Nørmark deres synspunkter på den europæiske dimension i uddannelserne.

Formiddagen blev rundet af af Venstres Morten Løkkegaard, der giver sit bud på en ny fortælling om Europa, og leder af Europa-Kommissionens Erasmus-enhed, Vanessa Debiais-Sainton, gør status på det europæiske samarbejde om uddannelse.

Journalist Dorte Krogsgaard fra Danmarks Radio var dirigent på konferencen. Eftermiddagen vil bød på workshops med fokus på erfaringsudveksling om europæiske uddannelses- og ungdomsprojekter.

Her kan du læse Morten Østergaards fulde tale fra konferencen: http://fivu.dk/minister-og-ministerium/ministeren/taler/2013/mere-europa-i-uddannelserne

 

English summary:

Over 200 participants discussed European citizenship in the educational system at a conference in Copenhagen on 20 September organised by the European Commission, the Danish Ministry of Education and the Representation of the European Parliament in Denmark.

The conference began with a speech from the Danish Minister for Science, Innovation and Higher Education Mr Morten Østergaard, and then later on at the event, the participants were divided into different workshops to discuss active citizenship, democracy and education.

 

 

Additional tools

  • Decrease text
  • Increase text
  • Choose high-contrast version
  • Choose standard color version

Kontakt

For questions related to the Year, contact

The team of the Year 2014

Ved generelle forespørgsler

Europe Direct : Call 00 800 6 7 8 9 10 11E-mail us your questions

Valg til EU-Parlamentet