Sti

Schwarzenbergplatz 11
A-1040 WIEN
Österreich
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i Wien blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007
(EUT L 53 af 22.2.2007, s. 2).
Respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er fælles værdier for alle EU-landene. EU-traktatens artikel 6 lyder: "Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, og således som de følger af medlemslandenes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten."
Agenturet har til opgave at bistå og rådgive EU's og medlemslandenes institutioner og myndigheder i spørgsmål om grundlæggende rettigheder, når de gennemfører EU retten, og bistå dem med at træffe foranstaltninger og tage initiativer.
Agenturet skal især:
Agenturet har IKKE bemyndigelse til at undersøge individuelle klager eller træffe afgørelser som regeludstedende myndighed.
Agenturets arbejdsområder er fastlagt i en flerårig ramme, der dækker fem år (afgørelse 2008/203/EF), og som blev vedtaget af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed er en af agenturets hovedprioriteter.
Agenturet arbejder tæt sammen med andre institutioner og organer på både nationalt og europæisk plan og har udviklet et nyttigt samarbejde med Europarådet og civilsamfundet, bl.a. ved at oprette en platform for grundlæggende rettigheder.
Agenturet består af:
Agenturet dækker EU og de 27 medlemslande. Kandidatlande kan deltage i agenturets arbejde som observatører (Tyrkiet, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) efter en beslutning truffet af det relevante associeringsråd, der fastsætter karakteren, omfanget og udformningen af landenes deltagelse. Rådet kan også give lande, der har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale med EU, mulighed for at deltage i agenturet.
Agenturet har afløst Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1035/97 af 2. juni 1997 (EFT L 151 af 10.6.1997).
Observationscenteret, der fungerede fra 1997 til februar 2007, gav EU og medlemslandene objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger og data om racisme, fremmedhad og antisemitisme i EU. Målet var at hjælpe EU og medlemslandene med at iværksætte foranstaltninger eller formulere initiativer til bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Centeret undersøgte omfanget og udviklingen af racisme og fremmedhad og analyserede årsager, konsekvenser og virkninger heraf. Det foregik hovedsagelig gennem det europæiske informationsnet for racisme og fremmedhad (Raxen), som indsamlede relevante oplysninger på nationalt plan. Centeret udviklede strategier for bekæmpelse af racisme og fremmedhad og fremhævede og formidlede eksempler på god praksis i behandlingen af disse vigtige spørgsmål.
Oprettet: 2007
Morten Kjaerum
Direktør