Sti
Instituttet er et EU-organ, som blev oprettet i 1975 med henblik på at bidrage til planlægning og indførelse af bedre leve- og arbejdsvilkår i Europa. Det formidler undersøgelsesresultater, viden og rådgivning baseret på uafhængig og komparativ forskning til regeringer, fagforeninger og Europa-Kommissionen.
Instituttet arbejder inden for tre centrale ekspertiseområder med fokus på følgende emner:
arbejdsvilkår: herunder arbejdets tilrettelæggelse, tidsrelaterede spørgsmål på arbejdspladsen, fleksibilitet, overvågning af forandringer i arbejdsvilkårene
levevilkår: emner, der har indflydelse på de europæiske borgeres hverdag, herunder balancen mellem arbejdsliv og familieliv, offentlige sociale serviceydelser og fremme af beskæftigelsen
arbejdsmarkedsforhold: ændringer i erhvervsmønstret og omstrukturering af virksomheder, arbejdstagernes deltagelse i beslutningstagningen, europæisering af arbejdsmarkedsforhold.
Instituttet oprettede for nylig Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringer (EMCC), som analyserer og foregriber ændringer i erhvervsmønstret og virksomheder med henblik på at støtte den samfundsøkonomiske udvikling.
Instituttets forskningsrapporter kan downloades gratis direkte fra webstedet eller bestilles online på www.eurofound.europa.eu.
Instituttet har en tredelt bestyrelse, der består af repræsentanter for offentlige myndigheder (regeringer og Europa-Kommissionen), arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger.
Direktør:
Juan Menéndez-Valdés