Sti
Annankatu 18
FI-00120 Helsinki
Suomi/Finland
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) arbejder på at forbedre livskvaliteten ved at sørge for, at kemikalier anvendes på en sikker måde i Europa. ECHA er et af Den Europæiske Unions agenturer.
ECHA spiller en central rolle i forbindelse med gennemførelsen af EU’s banebrydende kemikalielovgivning, som er til gavn for menneskers sundhed, miljøet, konkurrenceevne og innovation.
Agenturet blev grundlagt i 2007 og har hjemsted i Helsingfors i Finland. Det er en moderne videnskabsbaseret organisation, som hurtigt er vokset til at blive et af de største agenturer i EU.
ECHA har til opgave at sikre, at EU’s kemikalielovgivning, REACH-forordningen og forordningen om klassificering, mærkning og emballering (CLP), gennemføres på en ensartet måde i Europa.
Kemikalier omgiver os i vores hverdag, og de er nødvendige til fremstilling af alt lige fra rengøringsartikler eller tøj til tv-apparater. De er afgørende for vores økonomi og har en direkte indvirkning på vores velfærd, men de farer, der er forbundet med dem, har vi endnu ikke tilstrækkeligt kendskab til.
Takket være EU’s kemikalielovgivning har vi nu en enestående database, som giver oplysninger om de kemikalier, der anvendes i Europa. Ved at virksomhederne lærer farerne ved kemikalier bedre at kende, kan de mindske risiciene og bidrage til, at de anvendes på en sikker måde. I forretninger kun du bede om oplysninger om de særligt problematiske stoffer
, som eventuelt findes i de forbrugsgoder, du køber. Særligt problematiske stoffer vil også i stadig højere grad blive erstattet af mere sikre alternativer. Du og dine omgivelser vil blive bedre beskyttet – både i hjemmet og på arbejdspladsen.
Oprettet: 1. juni 2007
Administrerende direktør:
Geert Dancet