Sti
Centret blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004. Det påbegyndte sin virksomhed 20. maj 2005.
Det har til opgave at bidrage med hjælp til at styrke Europas forsvar imod overførbare sygdomme som influenza, SARS og HIV/AIDS. Det har et mindre antal ansatte, men et omfattende netværk af partnere i EU's og EØS-EFTA-medlemsstaterne. Centret arbejder tæt sammen med sundhedsmyndighederne i medlemsstaterne for at styrke og udvikle paneuropæiske systemer for overvågning og tidlig varsling af sygdomme. Gennem dette samarbejde samler centret den disponible viden på sundhedsområdet i Europa med henblik på at udarbejde autoritative videnskabelige udtalelser om de risici, som nye overførbare sygdomme frembyder.
Centret har følgende opgaver:
at forbedre Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters mulighed for at beskytte folkesundheden gennem forebyggelse af og kontrol med sygdomme
at handle på eget initiativ, hvis ukendte overførbare sygdomme bryder ud og truer Fællesskabet
at sikre en koordineret og sammenhængende indsats inden for folkesundheden ved at bringe medlemsstaternes, EU-institutionernes og de relevante internationale organisationers opgaver og ansvarsområder i overensstemmelse med hinanden.
Marc SPRENGER
Direktør
Postadresse:
ECDC
171 83 Stockholm
Sverige
Besøgsadresse:
Tomtebodavägen 11A
Solna, Sverige