EU's Personaleudvælgelseskontor (EPSO) er første kontaktpunkt for alle, der gerne vil arbejde for EU. På hjemmesiden www.EU-careers.eu finder du en forklaring af udvælgelsesprocessen og råd om, hvordan du bedst forbereder dig på en udvælgelsesprøve.
Udvælgelse af fastansatte
EPSO afholder åbne prøver for at udvælge fastansatte. Ved udvælgelsen måles kandidaternes færdigheder gennem en række prøver og vurderinger, der skal sikre, at man finder frem til de bedst egnede. Hvert år afholdes prøver for administratorer, tolke, oversættere, sekretærer og andre personalegrupper.
EPSO ansætter medarbejdere i alle EU-institutionerne:
-
Europa-Kommissionen – i Bruxelles (Belgien) og Luxembourg. Kommissionen er den største arbejdsgiver blandt EU-institutionerne med ansatte i Europa og på kontorer rundt om i verden. Der findes en række specialiserede job, f.eks. til folk med en baggrund inden for naturvidenskab, sprog eller statistik/økonomi


. - Europa-Parlamentet – i Bruxelles (Belgien), Luxembourg og Strasbourg (Frankrig)
- Rådet for Den Europæiske Union – i Bruxelles
- EU-Domstolen – i Luxembourg
- Revisionsretten – i Luxembourg
-
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

– i Bruxelles - Regionsudvalget – i Bruxelles
- Den Europæiske Ombudsmand – i Strasbourg
-
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse


– i Bruxelles.
Uanset hvilken institution du er interesseret i, er udvælgelsesproceduren og ansættelsesvilkårene de samme.
Fastansatte tjenestemænd er opdelt i administratorer og assistenter.
Administratorer (AD'ere)
Administratorer (AD'ere) er typisk med til at udforme politikker og overvåge gennemførelsen af EU-retten. Desuden analyserer og rådgiver de. For at kunne gå op til en udvælgelsesprøve for administratorer, skal du normalt have afsluttet en universitetsuddannelse af (mindst) tre års varighed.
Assistenter (AST'ere)
Assistenter (AST'ere) arbejder normalt i støttefunktioner og er afgørende for institutionernes interne arbejdsgang. For at kunne gå op til en udvælgelsesprøve for assistenter, skal du normalt have (mindst) en studentereksamen.
Andre udvælgelses- og ansættelsesprocedurer
Kontraktansatte
Kontraktansatte hyres til specifikke manuelle eller administrative opgaver. Kontrakterne løber normalt i et begrænset tidsrum – i første omgang ofte 6-12 måneder.
Midlertidigt ansatte
Midlertidigt ansatte rekrutteres til specialiserede eller midlertidige opgaver på kontrakter på op til seks år. Ledige stilinger finder du på EPSO's hjemmeside ![]()
![]()
og på de forskellige institutioners og agenturers hjemmesider.
Vikarer
Nogle institutioner ansætter også lokale vikarer i op til seks måneder – især til sekretærarbejde. Vikarbureauer ![]()
![]()
tager sig af ansættelsen.
Praktikophold
Syv institutioner tager desuden imod praktikanter i mellem tre og fem måneder. Praktikanterne, som også kaldes stagiairer, kan være studerende, færdige kandidater eller sprogfolk, som får opgaver, der svarer til nyansatte administratorers arbejde. Udvælgelsen foretager institutionerne selv (ikke EPSO).
Offentlige kontrakter
Til særlige opgaver (vedligeholdelse, kantinedrift m.m.) ansættes personale gennem eksterne kontrahenter gennem åbne udbud. Læs mere på webstederne for offentlige kontrakter ![]()
![]()
.
Udstationerede nationale eksperter
Udstationerede nationale eksperter arbejder normalt i den offentlige sektor i deres hjemland og udstationeres i et bestemt tidsrum i en EU-institution for at dele ud af deres erfaringer og lære mere om EU's politik og procedurer. De udvælges ved en særlig procedure, som EPSO ikke har noget med at gøre. Dit hjemlands faste repræsentation ved EU kan fortælle dig, hvordan mulighederne er lige nu.
EU-eksperter
EU har databaser over uafhængige eksperter, som kan hjælpe institutionerne og agenturerne inden for bestemte områder. Eksperterne opretter og opdaterer selv deres profiler, som er beskyttet med kodeord og indeholder oplysninger om erhvervserfaring, uddannelse og kvalifikationer. Databaserne forvaltes af de enkelte institutioner og agenturer (ikke EPSO). EU's informationstjeneste for forskning og udvikling (CORDIS) ![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
har f.eks. databaser over eksperter
, der arbejder under det 7. rammeprogram for forskning.


