Sti

Kandidatlande

TyrkietTyrkiet

Styreform: republik

Hovedstad: Ankara

Areal: 780 580 km²

Befolkningstal: 71,5 millioner

Valuta: tyrkisk lira

 

Tyrkiet

Detaljeret kort - klik på kortet

Tyrkiet ligger ved skæringspunktet mellem Europa og Asien og har en rig kultur og en etnisk blandet befolkning. Landets historie kan føres helt tilbage til den gamle hittitiske civilisation, videre til den græske og romerske periode (da Paulus udbredte kristendommen i området) og til det byzantinske og osmanniske rige. Den moderne tyrkiske republik blev grundlagt i 1923 som en verdslig stat efter vestlig model. Næsten 99 % af befolkningen er muslimer. I den sydøstlige del af landet bor en større kurdisk befolkningsgruppe.

I år 330 e.Kr. blev Konstantinopel (nu Istanbul), som ligger ved Bosporusstrædet mellem Sortehavet og Middelhavet, hovedstad i det byzantinske rige, der udgjorde den østlige halvdel af Romerriget.

Af arkitektoniske seværdigheder kan nævnes moskeerne Selimiye og Suleymaniye og den verdensberømte Hagia Sofia-kirke, der blev omdannet til moske under osmannerne, og som i dag er museum. Landets rige arkæologiske arv er en stor turistattraktion. Da det osmanniske rige var på sit højeste, dominerede det den østlige og sydlige del af Middelhavet og Mellemøsten.

Det tyrkiske køkken er baseret på lammekød. Yoghurt af gedemælk er også populær, især sammen med agurk, hvidløg eller mynte. Tyrkiet har en lang kaffetradition, og kaffehuse er populære mødesteder.

Af berømte tyrkere kan nævnes det moderne Tyrkiets grundlægger, Mustafa Kemal Atatürk, og nobelpristageren i litteratur, Orhan Pamuk.

Nyttige links

1. Portal til den offentlige forvaltning i Tyrkiet

udenrigsministeriets websted kan du læse om de vigtigste udenrigspolitiske spørgsmål og Tyrkiets forhold til Cypern og EU. Du kan også se pressemeddelelser og premierministerens taler. Desuden er der en presseoversigt med links til de vigtigste tyrkiske medier. Der er også kontaktadresser til Tyrkiets ambassader i udlandet, udenlandske diplomatiske repræsentationer i Ankara og konsulatoplysninger.

2. Vil du vide mere?

kultur- og turistministeriets websted finer du udførlig information om landets kunst, kultur, historie og geografi. I en særlig rubrik om turisme præsenteres Tyrkiets vigtigste seværdigheder og kulturruter. Der er også en nyhedsrubrik og en kalender over kommende begivenheder. Desuden er der nyttige links til tyrkiske institutioner og ministerier.

Tyrkiet

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Kan du ikke finde det? Prøv at se i A-ÅABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ