Den Europæiske Unions Domstol

Domstolen fortolker EU's lovgivning for at sikre, at den anvendes på samme måde i alle EU-lande. Den afgør også retstvister mellem medlemslandenes regeringer og EU's institutioner. Privatpersoner, virksomheder eller organisationer kan også indbringe sager for Domstolen, hvis de mener deres rettigheder er blevet krænket af en EU-institution.

Sammensætning

Domstolen har én dommer fra hvert EU-land.

Domstolen bistås af ni "generaladvokater", der har til opgave at fremsætte forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen. Det skal de gøre offentligt og upartisk.

Hver dommer og generaladvokat udnævnes for seks år ad gangen og kan genudnævnes. EU-landenes regeringer beslutter, hvem der skal udnævnes.

For at hjælpe Domstolen med at klare det store antal sager, der indbringes for den, og for at give borgerne en bedre retsbeskyttelse er der oprettet en "Ret", der tager sig af de sager, der indbringes af privatpersoner, virksomheder og nogle organisationer, samt konkurrenceretlige sager.

"EU's Personaleret" afgør retstvister mellem EU og dets personale.

Typer af sager

Domstolen træffer afgørelse i de sager, der indbringes for den. De fem mest almindelige typer sager er:

  1. anmodninger om en præjudiciel afgørelse – hvor nationale domstole anmoder Domstolen om at fortolke en bestemmelse i EU-lovgivningen
  2. traktatbrudssøgsmål – rejst mod medlemslandenes regeringer for ikke at anvende EU-lovgivningen
  3. annullationssøgsmål – mod EU-regler, der menes at være i strid med traktaterne eller grundlæggende rettigheder
  4. passivitetssøgsmål – mod EU's institutioner for ikke at træffe de afgørelser, der forventes af dem
  5. direkte søgsmål – rejst af privatpersoner, virksomheder eller organisationer mod EU's afgørelser eller handlinger

1. Præjudicielle forelæggelser

De nationale domstole i hvert EU-land skal sikre, at EU-retten anvendes korrekt i det pågældende land. Der er dog altid en risiko for, at domstole i forskellige lande fortolker EU-retten forskelligt.

Det skal "præjudicielle forelæggelser" forhindre. Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen af en EU-retsakt eller dens lovlighed, kan – og i visse tilfælde skal – den spørge Domstolen til råds. Dette kaldes en "præjudiciel forelæggelse".

2. Traktatbrudssøgsmål

Kommissionen kan anlægge en traktatbrudssag, hvis den mener, at et EU-land ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten. Et andet EU-land kan også anlægge en sådan sag.

I begge tilfælde undersøger Domstolen parternes anbringender og afsiger dom. Hvis landes findes skyldigt i traktatbrud, skal det strakt bringe det til ophør. Hvis Domstolen fastslår, at landet ikke har efterkommet dens dom, kan den pålægge det en bøde.

3. Annullationssøgsmål

Hvis ét af medlemslandene, Rådet, Kommissionen eller (på visse betingelser) Parlamentet mener, at en bestemt EU-lov er ulovlig, kan de anmode Domstolen om at annullere den.

"Annullationssøgsmål" kan også anlægges af borgere, der ønsker, at Domstolen ophæver en bestemt retsakt, fordi de er direkte og individuelt berørt af den.

Hvis Domstolen fastslår, at retsakten ikke er vedtaget efter reglerne eller ikke har korrekt hjemmel i traktaterne, kan den erklære retsakten for ugyldig.

4. Passivitetssøgsmål

Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal i henhold til traktaten træffe bestemte beslutninger i visse situationer. Hvis de ikke gør det, kan medlemslandene, de øvrige EU-institutioner og (på visse betingelser) privatpersoner eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at få denne passivitet fastslået officielt.

5. Direkte aktioner

Enhver borger eller virksomhed, der har lidt skade som følge af handlinger eller undladelser fra EU's eller dets personales side, kan anlægge en erstatningssag ved Retten.

Sagsbehandlingen

Der sættes en dommer og en generaladvokat på hver sag, der anlægges ved Domstolen.

Sagerne behandles i to faser: en skriftlig og en mundtlig fase.

1. Den skriftlige fase

Først indgiver alle involverede parter et skriftligt indlæg til den dommer, der er ansvarlig for sagen. Dommeren udarbejder derefter et sammendrag af disse indlæg og sagens faktiske omstændigheder.

2. Den mundtlige fase

Den anden fase er det offentlige retsmøde. Afhængigt af hvor kompleks sagen er, kan dette foregår over for et panel bestående af 3, 5 eller 13 dommere eller over for hele Domstolen. På retsmødet forelægger parternes advokater deres sag for dommerne og generaladvokaten, som kan stille spørgsmål til dem.

Generaladvokaten fremsætter derefter sit forslag til afgørelse. Derefter drøfter dommerne sagen sammen og afsiger deres dom.

Generaladvokaten skal kun fremlægge forslag til afgørelse, hvis Domstolen finder, at den pågældende sag rejser et nyt retligt spørgsmål. Domstolen skal ikke nødvendigvis følge generaladvokatens forslag til afgørelse.

Domstolens domme afgøres med flertal og læses op under et offentligt retsmøde. Billeder fra de offentlige retsmøder tv-transmitteres ofte (Europe by Satellite Englishfrançais).

Der anvendes en lignende procedure for retsmøder i Retten, bortset fra at generaladvokaten ikke fremlægger forslag til afgørelse.


KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?