Rådet for Den Europæiske Union

Uformelt også kendt som Rådet, hvor de nationale ministre fra hvert EU-land mødes for at vedtage love og koordinere politikker.

Det må ikke forveksles med:

  • Det Europæiske Råd – en anden EU-institution, hvor EU's ledere mødes 4 gange om året for at drøfte EU's politiske prioriteter
  • Europarådet DeutschEnglishfrançaisitaliano – som slet ikke er et EU-organ.

Hvad er dets opgave?

  1. Vedtagelse af EU-lovgivning.
  2. Samordning af medlemslandenes overordnede økonomiske politikker.
  3. Underskrivelse af aftaler mellem EU og andre lande.
  4. Godkendelse af EU's årlige budget.
  5. Udvikling af EU's udenrigs- og forsvarspolitik.
  6. Koordinering af samarbejdet mellem medlemslandenes domstole og politi.

1. Vedtagelse af EU-lovgivning

Rådet og Parlamentet er fælles om den endelige beslutning om forslag til EU-regler fra Kommissionen.

2. Samordning af de økonomiske politikker

EU's medlemslande har besluttet, at de ønsker en overordnet økonomisk politik for Europa, der samordnes af de enkelte landes økonomi- og finansministre.

Det er desuden et mål at skabe flere jobs og forbedre uddannelses-, sundheds- og velfærdssystemerne. Hvert EU-land er selv ansvarligt for sin egen politik, men sammen kan landene opstille fælles mål og lære af hinandens erfaringer.

3. Underskrivelse af internationale aftaler

Rådet underskriver aftaler på vegne af EU – om så forskellige emner som miljø, handel, udvikling, tekstilvarer, fiskeri, videnskab, teknologi og transport.

4. Godkendelse af EU-budgettet

Rådet og Europa-Parlamentet udgør tilsammen budgetmyndigheden, der vedtager EU's årlige budget.

5. Udenrigs- og forsvarspolitik

De nationale regeringer har selvstændig kontrol på disse områder, men de arbejder sammen om at udvikle en fælles udenrigs- og forsvarspolitik (kendt som "den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik"). Rådet er det vigtigste forum for dette samarbejde.

EU har ikke nogen hær. Men for at kunne reagere hurtigere på internationale konflikter og naturkatastrofer bidrager nogle EU-lande med tropper til en udrykningsstyrke, hvis opgaver er begrænset til humanitært arbejde, redningsarbejde og fredsbevarelse.

6. Retlige anliggender

EU's borgere skal have lige adgang til domstolene overalt i EU. I Rådet arbejder justitsministrene på at sikre, at domstolsafgørelser i ét EU-land – f.eks i skilsmissesager – anerkendes i alle de andre EU-lande.

Justitsministrene og indenrigsministrene koordinerer politikerne for EU's ydre grænser og bekæmpelse af terrorisme og organiseret international kriminalitet.

Hvem er medlem af Rådet?

Der er ikke nogen faste medlemmer som sådan. Ved hvert møde sender hvert land sin minister for det politikområde, der bliver drøftet - f.eks. miljøministeren til et møde om miljøspørgsmål. Det møde vil så være kendt som "Rådet (miljø)".

Hvem er formand for møderne?

Rådets udenrigsministre har en fast formand – EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik English.

Ved alle andre rådsmøder er formanden den relevante fagminister fra det land, der har EU-formandskabet.

For eksempel vil formanden for ethvert møde om miljøanliggender i den periode, hvor Estland har formandskabet, være den estiske miljøminister.

Formandskaber 2011-2020

  • Ungarn januar-juni 2011
  • Polen juli-december 2011
  • Danmark januar-juni 2012
  • Cypern juli-december 2012
  • Irland januar-juni 2013
  • Litauen juli-december 2013
  • Grækenland januar-juni 2014
  • Italien juli-december 2014
  • Letland januar-juni 2015
  • Luxembourg juli-december 2015
  • Holland januar-juni 2016
  • Slovakiet juli-december 2016
  • Malta januar-juni 2017
  • Storbritannien juli-december 2017
  • Estland januar-juni 2018
  • Bulgarien juli-december 2018
  • Østrig januar-juni 2019
  • Rumænien juli-december 2019
  • Finland januar-juni 2020

Afstemning

  • Alle debatter og afstemninger er offentlige.
  • De fleste afgørelse skal vedtages med kvalificeret flertal:
    • 55 % af landene (med de nuværende 28 medlemslande svarer det til 15 lande)
    • som repræsenterer mindst 65 % af EU's samlede befolkning.

For at blokere en afgørelse kræves det, at mindst 4 lande stemmer imod (og at disse repræsenterer mindst 35 % af befolkningen).

  • Undtagelse – følsomme emner som udenrigspolitik og beskatning kræver enstemmighed (dvs. at alle lande stemmer for).
  • Der kræves et simpelt flertal ved proceduremæssige og administrative spørgsmål.

 Se også

 Download

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?