Den Europæiske Unions historie

Grundlæggerne af EU

Følgende visionære ledere gav inspirationen til oprettelsen af Den Europæiske Union, som vi kender den i dag. Uden deres energi og motivation ville vi ikke leve i det område med fred og stabilitet, som vi tager for givet. Fra modstandsfolk til advokater, grundlæggerne var en mangfoldig gruppe mennesker, der havde de samme idealer, et fredelig, forenet og velstående Europa. Ud over de grundlæggere, der er beskrevet nedenfor, har mange andre arbejdet utrætteligt hen imod og har været inspirationskilder for det europæiske projekt. Dette afsnit om grundlæggerne er derfor et forløbende arbejde.

Læs mere om grundlæggerne af EU

1945 - 1959

Et fredeligt Europa – samarbejdet begynder

Den Europæiske Union oprettes med det formål at gøre en ende på de mange blodige nabokrige, der kulminerede med den anden verdenskrig. Fra og med 1950 begynder de europæiske lande inden for rammerne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab at nærme sig hinanden økonomisk og politisk for at sikre varig fred. De seks grundlæggere er Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland og Tyskland. 1950’erne er præget af den kolde krig mellem Øst og Vest. I Ungarn nedkæmper sovjetiske kampvogne protesterne mod kommuniststyret i 1956, og året efter, i 1957, lægger Sovjetunionen sig i spidsen for rumkapløbet, da man sender den første menneskeskabte satellit, Sputnik 1, ud i rummet. Det er også i 1957, at Rom-traktaten skaber Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) eller ‘Fællesmarkedet’.

Læs mere om perioden 1945-1959

1960 - 1969

De ‘svingende tressere’ – en periode med økonomisk vækst

I 1960’erne opstår der en 'ungdomskultur’, hvor grupper som Beatles tiltrækker enorme skarer af teenagefans, hver gang de optræder. De er med til at starte en kulturrevolution, og generationskløften opstår. Det er en god periode for økonomien, som nyder godt af, at EU-landene holder op med at opkræve told, når de handler med hinanden. De bliver også enige om at indføre en fælles kontrol med fødevareproduktionen, så alle kan få nok at spise – og snart er der endda et overskud af landbrugsprodukter. Maj 1968 bliver berømt for studenteroprøret i Paris, og mange forandringer i samfundet og vores måde at leve på forbindes med den såkaldte ’68-generation’.

Læs mere om 1960’erne

1970 - 1979

Et voksende fællesskab – den første udvidelse

Danmark, Irland og Storbritannien slutter sig til EU den 1. januar 1973. Nu er der ni medlemsstater. Den korte, men brutale arabisk-israelske krig i oktober 1973 skaber en energikrise og økonomiske problemer i Europa. De sidste højreorienterede diktaturer i Europa bringes til fald, da Salazar-regimet væltes i Portugal i 1974, og general Franco dør i Spanien i 1975. Gennem EU’s regionalpolitik afsættes der store beløb til at skabe arbejdspladser og infrastrukturer i de fattigere områder. Europa Parlamentet får større indflydelse i EU-spørgsmål, og i 1979 kan EU-borgerne for første gang vælge parlamentets medlemmer direkte.

Læs mere om 1970’erne

1980 - 1989

Europas nye ansigt – Berlinmurens fald

Den polske fagforening, Solidarność, og dens leder, Lech Walesa, bliver kendte navne i Europa og over hele verden efter strejkerne på skibsværftet i Gdansk i sommeren 1980. I 1981 bliver Grækenland det tiende medlem af EU, og Spanien og Portugal følger efter fem år senere. I 1986 undertegnes den europæiske fælles akt. Denne traktat danner grundlag for et omfattende seksårigt program, der skal få handelen til at flyde frit over EU’s grænser, og dermed er ‘det indre marked’ skabt. Det skaber store politiske omvæltninger, at Berlinmuren rives ned den 9. november 1989. Grænsen mellem Øst- og Vesttyskland åbnes for første gang i 28 år, og kort efter genforenes de to som ét land.

Læs mere om 1980’erne

1990 - 1999

Et Europa uden grænser

Med kommunismens sammenbrud i Central- og Østeuropa kommer europæerne tættere på hinanden. I 1993 fuldendes det indre marked med de 'fire friheder', dvs. fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og penge. 1990’erne er også det årti, hvor to traktater ser dagens lys, nemlig Maastricht-traktaten om Den Europæiske Union i 1993 og Amsterdam-traktaten i 1999. Folk bekymrer sig om, hvordan man kan beskytte miljøet, og også om, hvordan europæerne kan arbejde sammen om forsvars- og sikkerhedsspørgsmål. I 1995 får EU tre nye medlemmer, Østrig, Finland og Sverige. En lille landsby i Luxembourg giver navn til ‘Schengen’-aftalen, som gradvis skal gøre det muligt for folk at rejse uden at vise pas ved grænserne. Millioner af unge studerer i andre lande med EU-støtte. Det bliver lettere at kommunikere, i takt med at flere og flere benytter sig af mobiltelefoner og internettet.

Læs mere om 1990’erne

2000 – 2009

Et årti med ny ekspansion

Euroen bliver den nye valuta for mange europæere. Den 11. september 2001 styres kaprede fly ind i bygninger i New York og Washington, og dette giver startskuddet til 'krigen mod terror'. EU-landene begynder at arbejde tættere sammen om at bekæmpe kriminalitet. Den politiske opdeling mellem Øst- og Vesteuropa forsvinder endeligt, da ikke mindre end 10 nye lande slutter sig til EU i 2004 efterfulgt af yderligere to i 2007. Den globale økonomi rammes af en finansiel krise i september 2008, og det fører til et tættere økonomisk samarbejde mellem EU-landene. Lissabon-traktaten ratificeres af alle EU-lande, før den træder i kraft den 1. december 2009. Med den får EU moderne institutioner og mere effektive arbejdsmetoder.

Læs mere om perioden 2000-2009

2010 – i dag

Mulighedernes og udfordringernes årti

Det nye årti præges fra starten af den omfattende økonomiske krise men også af håbet om, at investeringer i ny grøn og klimavenlig teknologi og et tættere økonomisk samarbejde i Europa kan skabe vedvarende vækst og velfærd.

Læs mere om årtiet 2010 - i dag

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?