Grundlæggerne af EU

Følgende visionære ledere gav inspirationen til oprettelsen af Den Europæiske Union, som vi kender den i dag. Uden deres energi og motivation ville vi ikke leve i det område med fred og stabilitet, som vi tager for givet. Fra modstandsfolk til advokater, grundlæggerne var en mangfoldig gruppe mennesker, der havde de samme idealer, et fredelig, forenet og velstående Europa. Ud over de grundlæggere, der er beskrevet nedenfor, har mange andre arbejdet utrætteligt hen imod og har været inspirationskilder for det europæiske projekt. Dette afsnit om grundlæggerne er derfor et forløbende arbejde.

Konrad Adenauer: en pragmatisk demokrat og utrættelig forener

Vesttysklands første kansler, som stod i spidsen for den nydannede stat fra 1949 til 1963, ændrede mere end nogen anden efterkrigstidens tyske og europæiske historie.

Forsoningen med Frankrig var en hjørnesten i Adenauers udenrigspolitik. Sammen med den franske præsident, Charles de Gaulle, nåede han et historisk vendepunkt: I 1963 underskrev de tidligere ærkefjender Tyskland og Frankrig en venskabstraktat, som blev en af milepælene på vejen til den europæiske integration.

X

Konrad Adenauer taler i Metz den 2. juli 1966

Hvis vi kan skabe en organisation, som gør det muligt for Frankrig at se, hvad der sker i Tyskland inden for stålproduktion og udvinding af kul, og hvis tyskerne samtidig kan se, hvad der sker i Frankrig, så har vi med denne gensidige kontrol det bedste grundlag for at føre en politik på grundlag af tillid.


Konrad Adenauer spricht am 2. Juli 1966 in Metz

Wenn es uns gelingt, eine Organisation zu schaffen, die den Franzosen gestattet, alles das zu sehen, was auf dem Gebiete der Fabrikation von Stahl und der Förderung von Kohle in Deutschland vor sich geht und, wenn umgekehrt, die Deutschen sehen, was in Frankreich vor sich geht, dann ist diese gegenseitige Kontrolle das beste Mittel, um eine Politik zu treiben, die sich auf Vertrauen gründet.

Joseph Bech: Hvordan et lille land kan spille en afgørende rolle i europæisk integration

Joseph Bech var den luxembourgske politiker, som medvirkede ved oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i begyndelsen af 1950'erne, samt en førende arkitekt bag europæisk integration sidst i 1950'erne.

Det var et fælles memorandum fra Benelux-landene, som førte til indkaldelsen til Messina-konferencen i juni 1955 og banede vejen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

X

Joseph Bech taler i Strasbourg i 1968

Hvorfor ville vi egentlig skabe Europa i kølvandet på anden verdenskrig? Vi mente, at det var absolut nødvendigt at skabe et nyt Europa, så vi på denne nye baggrund kunne få forsoning mellem Frankrig og Tyskland.

Nu kan vi slå fast, at på dette område – som er meget vigtigt, fordi freden i Europa afhænger af det – er der skabt en europæisk bevidsthed, og dermed har vi nået en milepæl på vejen mod et forenet Europa.


Joseph Bech parle en 1968 à Strasbourg

Pourquoi est-ce qu’en réalité nous avons voulu faire l’Europe au lendemain de la Seconde Guerre mondiale ? Nous pensions qu’il fallait absolument créer une Europe nouvelle afin de permettre, dans ce cadre nouveau, de réconcilier la France et l’Allemagne.

Et constatons que tout au moins dans ce domaine qui était un domaine essentiel, puisque c’est la paix en Europe qui en dépend, nous avons fait l’idée européenne ou l’un des motifs, l’un des objectifs de la lutte pour l’Europe unie a été atteint.

Johan Willem Beyen: en plan for et fælles marked

Den internationale bankmand, forretningsmand og politiker Johan Willem Beyen var hollandsk politiker. Med sin "Beyen-plan" pustede han nyt liv i den europæiske integrationsproces i midten af 1950'erne.

Beyen er en af de mindre kendte af EU's grundlæggere. De, der kendte ham, beundrede ham for hans charme, hans internationale fokus og hans evne til at begå sig i sociale sammenhænge.

X

Winston Churchill: ortaler for Europas Forenede Stater

Winston Churchill, tidligere officer i hæren, krigskorrespondent og britisk premierminister (1940-1945 og 1951-1955), var en af de første fortalere for oprettelsen af "Europas Forenede Stater". Efter anden verdenskrig var han overbevist om, at et samlet Europa var den eneste mulighed for at sikre varig fred. Hans mål var én gang for alle at udrydde den europæiske nationalisme og krigslyst.

X

Winston Churchill taler i Zürich den 19. september 1946

… vi må genskabe den europæiske familie i en regional struktur, måske som Europas Forenede Stater, og det første praktiske skridt er at danne et Europaråd. Hvis ikke alle stater i Europa kan eller vil være med fra begyndelsen, må vi begynde med at samle og forene dem, der vil og kan.


Winston Churchill speaking on 19 September 1946 in Zurich

…we must re-create the European family in a regional structure called, it may be, the United States of Europe, and the first practical step will be to form a Council of Europe. If at first all the States of Europe are not willing or able to join the union we must nevertheless proceed to assemble and combine those who will and those who can.

Alcide De Gasperi: en inspirerende mægler for demokrati og frihed i Europa

Fra 1945 til 1953 tegnede Alcide De Gasperi, i sine roller som premierminister og udenrigsminister, Italiens indenrigs- og udenrigspolitiske linje i efterkrigsårene.

Han var en utrættelig fortaler for initiativer, der kunne forene Vesteuropa, arbejdede med gennemførelsen af Marshall-planen og skabte tætte økonomiske forbindelser med de andre europæiske lande, særligt Frankrig.

X

Alcide De Gasperi taler i Strasbourg den 12. januar 1951

Hvis vi blot åbner fælles agenturer uden en overordnet politisk drivkraft, som kommer fra et centralt organ, hvor de nationale ambitioner mødes, kommer til orde og går op i en højere enhed, risikerer vi, at vores europæiske projekt i modsætning til den nationale dynamik kommer til at virke koldt og uden mål. Det kommer måske endda til at virke som en overflødig spændetrøje, ligesom det tysk-romerske rige må have set ud, da det begyndte at gå ned ad bakke.


Alcide De Gasperi parle le 12 janvier 1951 à Strasbourg

Si nous ne bâtissons que des administrations communes sans qu'il y ait une volonté politique supérieure vérifiée par un organisme central, dans lesquels les volontés nationales se rencontrent, se précisent et se réchauffent dans une synthèse supérieure, nous risquons que cette activité européenne, comparée aux vitalités nationales particulières, paraisse sans chaleur, sans vie idéale. Il pourrait même apparaître à certain moment un harnachement superflu et peut être oppressif, tel que le Saint-Empire Romain apparu à certaine période de son déclin.

Walter Hallstein: en diplomatisk drivkraft bag den europæiske integration

Walter Hallstein blev den første formand for Europa-Kommissionen fra 1958 til 1967. Han var europæer af hjertet og en vigtig fortaler for europæisk integration.

Som formand for Europa-Kommissionen arbejdede Hallstein for en hurtig gennemførelse af det fælles marked. Hans energiske entusiasme og store overtalelsesevner bragte integrationen videre selv efter udløbet af hans formandsperiode. Og under hans mandat skete der store fremskridt i det europæiske projekt.

X

Walter Hallstein taler i Strasbourg den 2. marts 1953

Vi ved godt, hvad der driver os fremad: Der er en europæisk identitet, som ikke kan ødelægges. Kun med et stærkt og forenet Europa kan europæerne – og verden – virkelig trives. Et opsplittet Europa vil blive til et nyt Balkan, og det vil være en stående invitation til dem, der ønsker at blande sig. Europa bliver kun hørt, hvis det taler med én stemme. Derfor er det fuldstændig uhensigtsmæssigt at gøre et drama ud af, at bestemte udligningsprocesser sker fra tid til anden, eller at de overlapper.


Walter Hallstein spricht am 2. März 1953 in Straßburg

Was uns vorwärts treibt, ist zur Genüge bekannt: Es gibt ein unzerstörbares europäisches Selbstgefühl. Nur mit einem starken, einigen Europa können die Europäer - und kann die Welt - wirklich gedeihen. Ein zersplittertes Europa wird zum Balkan der Welt werden und zur ständigen Einladung an andere, sich in seine Angelegenheiten einzumischen. Es muss mit einer Stimme sprechen, um gehört zu werden. Nichts ist darum unangebrachter, als die von Zeit zu Zeit eintretende Konzentration auf einzelne Ausgleichsvorgänge oder ihre gelegentliche Kumulierung zu dramatisieren.

Sicco Mansholt: landmand, modstandsmand og en sand europæer

Sicco Mansholt var landmand og aktiv i den hollandske modstandsbevægelse under anden verdenskrig. Han var også hollandsk politiker og blev den første europæiske landbrugskommissær. Mansholts ideer dannede grundlag for den fælles landbrugspolitik i EU, som har været en af de mest betydningsfulde politikker siden grundlæggelsen.

Efter at havde været vidne til rædslerne under den hollandske fødevaremangel efter anden verdenskrig var Mansholt overbevist om, at Europa var nødt til at være selvforsynende, og at alle skulle garanteres stabil adgang til fødevarer til en rimelig pris.

X

Sicco Mansholt taler i Bruxelles den 10. december 1968

Kommissionen har netop givet Ministerrådet en redegørelse for, hvad den mener, at der bør ske inden for landbruget i Europa i de kommende ti år.

Den har meddelt, at der i første omgang vil blive overdraget et memorandum om landbrugets struktur, i ordets bredeste forstand.

Der er tale om så omfattende foranstaltninger – ikke alene økonomisk, men også strukturelt – at et memorandum efter Kommissionens mening er den rette form.


Sicco Mansholt in gesprek op 10 december 1968 in Brussel

De Commissie heeft dus zojuist aan de ministerraad een uiteenzetting gegeven van wat zij meent dat in de komende 10 jaar moet gebeuren in de Europese landbouw.

Zij heeft dus meegedeeld dat er in de 1ste plaats een memorandum zal worden overgelegd ten aanzien van de agrarische structuur in de ruimste zin van het woord.

Het zijn zulke ingrijpende maatregelen, niet alleen financieel diep ingrijpend maar ook structureel diep ingrijpend, dat zij meent dat de vorm van een memorandum de juiste is.

Jean Monnet: den samlende kraft bag oprettelsen af Den Europæiske Union

Den franske økonomiske rådgiver og politiker Jean Monnet viede sit liv til den europæiske integration. Han stod bag Schuman-planen, som tog sigte på at samordne den vesteuropæiske sværindustri.

Monnet stammede fra Cognac-regionen i Frankrig. Da han som 16-årig forlod skolen, arbejdede han først som handelsrejsende med cognac og siden som bankmand. Under begge verdenskrige bestred han høje stillinger i forbindelse med samordningen af industriproduktionen i Frankrig og Storbritannien.

X

Jean Monnet taler i Strasbourg i 1951

De beslutninger, der træffes i det første europæiske organ – den høje myndighed – udføres i vores seks lande, som om de var ét land. Det er en af de grundlæggende ændringer, som vores projekt har medført, og det er en målestok for projektets succes

Det første fællesmarked, de første overnationale institutioner. Europa er ved at forene sig.


Jean Monnet parle en 1951 à Strasbourg

Les décisions de ce premier exécutif européen qu’est la Haute Autorité, sont exécutées dans nos six pays comme s'ils n’en faisaient qu'un. C'est là une des transformations essentielles que réalise notre entreprise et le test de sa réussite.

Ce premier marché commun, ces premières institutions supranationales, c'est l'Europe qui commence à s'unir.

Robert Schuman: arkitekten bag det europæiske integrationsprojekt

Statsmanden Robert Schuman var uddannet jurist og fransk udenrigsminister fra 1948 til 1952. Han anses for at være en af grundlæggerne af det forenede Europa.

Sammen med Jean Monnet udarbejdede han den internationalt kendte Schuman-erklæring, som han offentliggjorde den 9. maj 1950, der i dag er den dato, der anses for at være starten på Den Europæiske Union. Han foreslog en fælles kontrol med produktionen af kul og stål, som var de vigtigste materialer til våbenindustrien. Den grundlæggende ide gik ud på, at hvis ingen havde enekontrol over kul- og stålproduktionen, var det ikke muligt at udkæmpe en krig.

X

Robert Schuman aflægger sin erklæring i Paris den 9. maj 1950

Frankrig har i over 20 år været fortaler for et forenet Europa, og målet har altid været fred.

I stedet for et forenet Europa fik vi krig. Europa bliver ikke bygget på én dag – og heller ikke i én sammenhængende form. Det skal bygges på konkrete initiativer, og først skal der være en reel solidaritet. Derfor foreslår den franske regering, at hele den fransk-tyske kul- og stålproduktion skal lægges ind under den høje myndighed.


Robert Schuman donne sa déclaration le 9 mai 1950 à Paris

En se faisant depuis plus de 20 ans le champion d'une Europe unie, la France a toujours eu pour objet essentiel de servir la paix.

L'Europe n'a pas été faite, nous avons eu la guerre. L'Europe ne se fera pas d'un coup, ni dans une construction d'ensemble. Elle se fera par des réalisations concrètes, créant d'abord une solidarité de fait. Le gouvernement français propose de placer l'ensemble de la production franco-allemande de charbon et d'acier sous une haute autorité commune.

Paul-Henri Spaak: en visionær europæer og talentfuld forhandler

En europæisk statsmand – således kan belgieren Paul Henri Spaaks lange politiske karriere sammenfattes.

Spaak var en af hovedmændene bag Romtraktaten. På "Messina-konferencen" i 1955 valgte de seks deltagende regeringer Spaak som formand for den arbejdsgruppe, der forberedte traktaten.

X

Paul-Henri Spaak taler i Paris den 11. december 1951

… selv om nogle måske ikke finder dette initiativ interessant eller relevant, er vi andre, der ved, at vi står over for et yderst vigtig og påtrængende projekt.

Jeg beundrer dem, der kan bevare fatningen, når man tænker på situationen i Europa. Vi kunne være gået til yderligheder, hvis vi ikke blev holdt tilbage af den parlementære nødvendighed …, men tænk på de, år vi netop er kommet igennem!


Paul-Henri Spaak parle le 11 décembre 1951 à Paris

…alors que certains sont à peine touchés par l'intérêt et l'utilité de notre besogne, pour un certain nombre d'entre nous ce que nous aurions à faire ici c'est une chose vitale et d'une urgente nécessité.

J'admire ceux qui peuvent rester calme dans l'état actuel de l'Europe. On pourrait être terriblement cruel si nous n'étions pas forcé d'être aussi parlementaire.., mais tout de même retournez-vous un peu sur les années qui viennent de s'écouler!

Altiero Spinelli: en ubøjelig føderalist

Den italienske politiker, Altiero Spinelli, var en af ophavsmændene til Den Europæiske Union. Han var den ledende skikkelse bag Europa-Parlamentets udkast til en traktat om en føderal europæisk union - den såkaldte "Spinelli-plan". I 1984 blev den vedtaget med et overvældende flertal i Europa-Parlamentet, og den gav betydelig inspiration til styrkelsen af EU-traktaterne i 1980'erne og 1990'erne.

X

Altiero Spinelli taler i Strasbourg den 8. juli 1981

Vi må først og fremmest fortsat styrke Europa-Parlamentets overordnede engagement. Netop derfor er der behov for et nyt parlamentarisk udvalg, som, uanset hvad det kommer til at hedde, vil beskæftige sig udelukkende med dette emne. Udvalget skal på sigt fremlægge interimsrapporter og opfordre Parlamentet til at vælge mellem de foreslåede muligheder og skabe så bred enighed som muligt gennem åben debat. Målet er, at alle parter skal være fuldt ud bevidste om de vedtagne reformers betydning og konsekvenser.


Altiero Spinelli parlando l’8 luglio 1981 a Strasburgo

Dovremo in primo luogo impegnare sempre più e sempre più fortemente il Parlamento tutto intero. È per questo che chiediamo la costituzione di una nuova commissione parlamentare che, comunque essa si chiami, si occupi solo di questo tema e che man mano presenti rapporti interinali al Parlamento per chiamarlo a decidere fra le varie opzioni che si presenteranno ed a formare attraverso larghi dibattiti di consensi più ampi possibili, fino a giungere al voto finale del progetto di riforma, nella piena consapevolezza da parte di tutti di ciò che significa e implica.

 Download

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?