2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014

2012

Januar

1.

Guimarães i Portugal og Maribor i Slovenien bliver europæiske kulturbyer i 2012.

1.

Danmark overtager det halvårlige roterende EU-formandskab. Et ansvarligt, dynamisk, grønt og sikkert Europa er formandskabets fire prioriteter.

1.

Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne løber af stablen. Året skal udbrede kendskabet til, hvordan europæerne kan leve og holde sig sunde længere – og de muligheder, det giver.

17.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælger den tyske socialdemokrat Martin Schulz til formand.

22.

Kroaterne stemmer ja ved folkeafstemningen om landets optagelse i EU. Vejen er dermed banet for, at Kroatien kan blive EU's 28. medlemsland den 1. juli 2013.

30.

På et uformelt topmøde når alle EU-lande undtagen Tjekkiet og Storbritannien til enighed om en ny traktat om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union. Traktaten skal styrke den finanspolitiske disciplin gennem automatiske sanktioner og strengere overvågning og, ikke mindst, reglen om budgetbalance.

Februar

2

En aftale om oprettelse af en europæisk stabilitetsmekanisme (ESM) underskrives. Denne institution med base i Luxembourg skal støtte lande i euroområdet, når det er nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet.

14

Økonomiske forbindelser står højt på dagsordenen for topmødet mellem EU og Kina i Beijing.

21

Eurolandenes finansministre bliver enige om rammerne for det andet program til sikring af Grækenlands fremtid i euroområdet. Aftalen omfatter en aftale med kreditorer i den private sektor om deres græske gældsposter og om øget overvågning.

Marts

1

Det Europæiske Råd giver Serbien kandidatstatus.

1-2

Det Europæiske Råd genvælger Herman Van Rompuy til formand. I tilknytning til mødet underskriver de deltagende medlemslande aftalen om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union.

29

Europa-Parlamentet vedtager lovgivning, der skal gøre handel med over-the-counter-derivater (OTC-derivater) sikrere og mere gennemsigtig. Det er en generel opfattelse, at handel med derivater har bidraget til den globale finanskrise.

April

1

Det europæiske borgerinitiativ går i luften. Nu kan borgerne for første gang foreslå EU-lovgivning om specifikke spørgsmål. En million borgere fra mindst en fjerdedel af EU's medlemslande kan opfordre EU-Kommissionen til at komme med forslag til lovgivning på områder, hvor den har beføjelse til det.

27

EU's justitsministre vedtager en ny lov, der skal sikre de tiltaltes ret til information under straffesager i andre EU-lande. Når loven er trådt i kraft, vil mistænkte i straffesager blive oplyst om deres rettigheder på et sprog, de forstår.

Maj

18-19

På G8-mødet i Camp David i USA bliver verdens otte førende industrilande enige om at fremme den økonomiske genopretning og skabe tillid ved at få styr på de offentlige finanser. Samtidig skal der sættes skub i væksten.

30

Som led i "det europæiske halvår" vedtager Kommissionen henstillinger for hvert af de 27 EU-lande og tilbyder vejledning om de nationale budgetter for 2012-2013 og den økonomiske politik. De landespecifikke henstillinger tager hensyn til den økonomiske situation i det enkelte land og kommer med råd til, hvordan man skabe økonomisk vækst og beskæftigelse. Henstillingerne vedtages senere af Det Europæiske Råd.

30

Rådet vedtager en forordning, der sikrer, at mobilbrugere ikke betaler urimelige priser for roamingtjenester inden for EU.

Juni

7

Rådet vedtager fælles EU-regler, der skal fremskynde procedurerne i arvesager i grænseoverskridende situationer og gøre det lettere og mindre bekosteligt for arvinger og legatarer samt for personer, der er berettiget til tvangsarv, at overtage deres respektive dele af boet.

28-29

På EU-topmødet bliver EU's ledere enige om at tage tiltag til at genskabe tilliden til økonomien, investere mere i vækst og skabe en stærkere union. "Vækst- og beskæftigelsespagten" vil afsætte 120 milliarder euro til umiddelbare investeringer.

Juli

1

Cypern overtager det roterende EU-formandskab i seks måneder og lover at arbejde for et bedre Europa.

4

Handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning (ACTA) nedstemmes af et stort flertal i Europa-Parlamentet efter en livlig offentlig debat om internetbrugernes rettigheder. Det er første gang, at Parlamentet benytter sig af sin ret til at afvise en international handelsaftale.

August

13

Bedre regler om indsamling og behandling af e-affald træder i kraft. EU-direktivets mål for 2016 er, at 45 % af alt elektronisk udstyr, der sælges, skal indsamles til eventuel genanvendelse, når der ikke længere er brug for det. Dette vil blive fulgt op af yderligere strenge mål i 2019.

September

12

I sin årlige tale om EU's tilstand argumenterer EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso , for, at EU skal gå en ny retning og tænke i nye baner. Han foreslår, at EU bliver en føderation af nationalstater.

Oktober

4

Ny EU-lov om ofres rettigheder vedtages. Direktivet fastsætter minimumsrettigheder for ofre, uanset hvor de befinder sig i EU.

8

Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) træder i kraft. Det er den centrale del af den sikkerhedsmekanisme, der skal sørge for finansiel stabilitet i euroområdet.

18-19

Det Europæiske Råd mødes for at drøfte økonomien og væksten og når principielt til enighed om at etablere et fælles tilsyn med bankerne i euroområdet.

November

28

Kommissionen offentliggør sin årlige vækstundersøgelse for 2012. Den indleder det ”europæiske halvår” for samordning af de økonomiske politikker, der sikrer, at EU-landene tilpasser deres budgetmæssige og økonomiske planer for vækst. Finanspolitisk konsolidering og genetablering af normale lånemuligheder er blandt prioriteterne.

December

10

EU modtager Nobels fredspris 2012 ved en ceremoni i Olso. Prisen anerkender EU’s bidrag i mere end 60 år til fremme af fred og forsoning, demokrati og menneskerettigheder.

13

På Det Europæiske Råds møde tager EU’s ledere de første skridt til at indføre en bankunion med beslutningen om i princippet at oprette en "fælles tilsynsmekanisme", der giver Den Europæiske Centralbank ret til at føre direkte tilsyn med store banker i euroområdet.

 Se også

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?