1970 | 1971 | 1972 | 1973 | 1974 | 1975 | 1976 | 1977 | 1978 | 1979

1979

Januar

1

Frankrig overtog formandskabet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber.

17

Tuvalu tiltrådte Lomé-konventionen og blev dermed det 55. medlem af konventionen bestående af lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS).

Februar

5

Spaniens tiltrædelsesforhandlinger indledtes formelt i Bruxelles.

6

Rådet vedtog formelt EF-rammebestemmelserne for regionalpolitikken og ændringerne af forordningen fra 1975 om oprettelse af Den Europæiske Regionalfond (EFRU).

20

Cassis de Dijon-dommen. EF-Domstolen fastslår, at forbrugere kan få adgang til fødevarer fra andre medlemsstater, såfremt det pågældende produkt er lovligt fremstillet og afsat i en given medlemsstat, og såfremt der ikke er væsentlige sundheds- og miljømæssige problemer, der taler mod indførslen heraf.

26

Dominica tiltrådte Lomé-konventionen og blev dermed det 56. medlem af konventionen bestående af lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS).

Marts

6-7

Kommissionen deltog som observatør i den første konference for de ministre, der er ansvarlige for social sikring, og hvis lande er medlemmer af Europarådet.

12-13

Det Europæiske Råd mødtes i Paris. Det fastsatte den 13. marts som datoen for ikrafttrædelsen af Det Europæiske Monetære System (EMS). Det drøftede også den økonomiske og sociale situation, den fælles landbrugspolitik og energiproblemerne.

13

Det Europæiske Monetære System trådte i kraft.

16

Jean Monnet afgik ved døden.

19-27/4

Fællesskabet deltog som observatør i De Forenede Nationers tredje havretskonferences ottende samling.

19-8/4

De Forenede Nationers konference af befuldmægtigede ministre vedtog på et møde en stiftelsesakt, hvorved De Forenede Nationers Organisation for Industriel Udvikling (UNIDO) blev omdannet til et særorgan.

April

4

Kommissionen vedtog et memorandum om De Europæiske Fællesskabers tiltrædelse af Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

12

De multilaterale handelsforhandlinger inden for den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) (Tokyo-runden) nåede deres afsluttende fase.

Maj

7-3/6

Fællesskabet deltog som observatør i FN-konferencen om Handel og Udvikling (UNCTAD) i Manila, Filippinerne.

28

Akterne i forbindelse med Grækenlands tiltrædelse af Fællesskabet blev undertegnet i Athen.

Juni

7-10

Første almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet.

15

Det første møde i tiltrædelsesforhandlingerne med Spanien på stedfortræderniveau.

21-22

Det Europæiske Råd mødtes i Strasbourg. Rådet besluttede at udarbejde en fælles energistrategi og det behandlede problemerne vedrørende konvergensen mellem medlemsstaternes økonomiske resultater.

28

Det græske parlament ratificerede tiltrædelsestraktaten. Santa Lucia tiltrådte Lomé-konventionen og blev dermed det 57. medlem af konventionen bestående af lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS).

28-29

Det vestlige økonomiske topmøde blev afholdt i Tokyo.

Juli

1

Irland overtog formandskabet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber.

16-24/8

Fællesskabet deltog i anden del af den ottende samling i De Forenede Nationers Havretskonference.

17-20

Det direkte valgte Parlaments første mødeperiode i Strasbourg. Simone Veil blev valgt til formand med absolut flertal i anden valgrunde.

25

Møde i GATT-rådet.

31

Kommissionen sendte Rådet et forslag til direktiv om retten for statsborgere i en medlemsstat til varigt ophold på en anden medlemsstats område.

September

18

De Forenede Nationers 34. generalforsamling indledtes. Formanden for Rådet fremlagde hovedlinjerne for EF-medlemsstaternes stilling til de vigtigste spørgsmål. Han skitserede bl.a. Fællesskabets og medlemsstaternes holdning til en fortsættelse af dialogen mellem industrilandene og udviklingslandene. Han fremhævede betydningen af direkte valg til Europa-Parlamentet og af Det Europæiske Monetære System (EMS).

19

Fællesskabet og medlemsstaterne undertegnede konventionen om bevarelse af vilde dyr og planter i Europa samt af disses naturlige miljø. Konventionen er udarbejdet af Europarådet.

Oktober

4

EF-Domstolen afgav en rådgivende udtalelse om Fællesskabets beføjelser i forbindelse med internationale aftaler med særligt henblik på stabiliseringsaftalen for naturgummi.

30

Kiribati tiltrådte Lomé-konventionen og blev dermed det 58. medlem af konventionen bestående af lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS).

31

Kiribati tiltrådte Lomé-konventionen og blev dermed det 58. medlem af konventionen bestående af lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS).

November

20

Rådet godkendte resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger i GATT.

26-30

På årsmødet mellem GATT's kontraherende parter, blev resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger (Tokyo-runden) godkendt.

29-30

Det Europæiske Råd mødtes i Dublin, Irland. Det behandlede bl.a. følgende punkter: konvergensen mellem medlemsstaternes økonomiske resultater og budgetspørgsmål, procedureafgørelser vedrørende gennemgang af "Vismandsudvalgets" rapport om tilpasning af EF-institutionernes mekanismer og procedurer samt Kommissionens forslag om en bedre styring af landbrugsmarkederne.

December

13

Parlamentet drøftede resultaterne af Tokyo-runden og en række forslag fra Kommissionen om handelspolitikken.

17

Fællesskabet undertegnede aftalerne fra Tokyo-runden.

 Se også

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?