1970 | 1971 | 1972 | 1973 | 1974 | 1975 | 1976 | 1977 | 1978 | 1979

1973

Januar

1

Belgien overtog formandskabet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber. Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige tiltrådte De Europæiske Fællesskaber. Fællesskabets frihandelsaftale med Østrig, Schweiz, Portugal og Sverige trådte i kraft.

6

François Xavier Ortoli tiltrådte som formand for Kommissionen.

Februar

8

Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation blev oprettet.

21

Continental Can-dommen. EF-Domstolen medgav, at det ifølge EØF-traktaten betragtes som misbrug, hvis en virksomhed gennem sammenslutninger opnår en magtfuld stilling, som udelukker enhver form for konkurrence.

Marts

13

Cornelis Berkhouwer blev valgt til formand for Europa-Parlamentet.

April

1

Fællesskabets industrielle frihandelsaftale med Island trådte i kraft.

6

Det Blandede Udvalg EØF-Spanien afholdt sit tredje møde i Madrid. Den spanske delegation gav en redegørelse for sin regerings holdning til fremtidige forbindelser mellem Spanien og Fællesskabet, især med henblik på forhandlinger om en nyaftale.

Juni

1

Associeringsaftalen og tillægsprotokollen mellem Fællesskabet og Cypern trådte i kraft.

Juli

1

Danmark overtog formandskabet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber. Fællesskabets industrielle frihandelsaftale med Norge trådte i kraft.

3-7

Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE) indledtes i Helsingfors.

September

12-14

Møde på ministerplan i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) i Tokyo. Deltagerne på mødet blev enige om nødvendigheden af at oprette et monetært system for at beskytte verdensøkonomien mod chok og uligevægt. Deltagerne fastslog ligeledes, at den nye fase i liberaliseringen af handel skulle bidrage til et velfungerende monetært system.

Oktober

5

Finland undertegnede en industriel frihandelsaftale med Fællesskabet.

6-27

Yom Kippur-krigen. De olieproducerende lande besluttede at reducere eller forbyde eksport til nogle vestlige lande, og Organisationen af Olieeksporterende lande (OPEC) besluttede at forhøje oliepriserne drastisk.

15

Rådet vedtog en række foranstaltninger for at forbedre sine forbindelser med Europa-Parlamentet. Foranstaltningerne indebar en øget deltagelse fra Rådet i Parlamentets arbejde vedrørende indgåelse af handelsaftaler såvel som en forbedring af Parlamentets høringsprocedure.

November

6

De ni medlemsstater erklærede sig villige til at arbejde for en fredelig løsning af krisen i Mellemøsten.

20

Rådet drøftede udførligt de foranstaltninger, som Kommissionen foreslog til omstruktureringen af den fælles landbrugspolitik, som skulle gennemføres inden slutningen af 1977.

December

14-15

På topmødet i København blev medlemsstaterne på grund af energikrisen enige om at indføre en fælles energipolitik. I forbindelse med det politiske samarbejde blev der udarbejdet en erklæring om den europæiske identitet, som blev godkendt af udenrigsministrene ogoffentliggjort.

 Se også

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?