EU's valutasamarbejde
Den Økonomiske og Monetære Union omfatter samordning af økonomiske og skattemæssige politikker, en fælles monetær politik og euroen som den fælles valuta. Euroen blev lanceret den 1. januar 1999 som en virtuel valuta til kontantløse betalinger og regnskaber. Pengesedlerne og mønterne blev indført den 1. januar 2002.
Lande, der anvender euroen
Euroen (EUR) er den officielle valuta i 17 af de 27 EU-medlemslande. Disse lande, der tilsammen kaldes euroområdet, er:
- Østrig
- Belgien
- Cypern
- Estland
- Finland
- Frankrig
- Tyskland
- Grækenland
- Irland
- Italien
- Luxembourg
- Malta
- Holland
- Portugal
- Slovakiet
- Slovenien
- Spanien
Læs mere om EU-landene og euroen.
Over 175 millioner mennesker verden over anvender en valuta, der er bundet til euroen.
Formålet med euroen
En fælles valuta har mange fordele, såsom at undgå valutakursudsving og vekselomkostninger. En fælles valuta gør det nemmere for virksomheder at udføre grænseoverskridende handel. Den gør, at økonomien er mere stabil og skaber således vækst, og forbrugerne får flere valgmuligheder. Samtidig opmuntres folk til at rejse mere og handle i andre lande. På verdensplan giver euroen EU større gennemslagskraft, da det er den næstvigtigste internationale valuta efter den amerikanske dollar.
Forvaltning af euroen
Den uafhængige Europæiske Centralbank tager sig af de monetære spørgsmål i EU. Dens vigtigste mål er at opretholde prisstabilitet. ECB fastsætter også en række officielle rentesatser 
i euroområdet. Selvom skatterne stadig opkræves af EU-landene, og hvert land selv råder over sit eget budget, har de nationale regeringer fastlagt fælles regler om offentlige midler for at kunne koordinere deres indsats for stabilitet, vækst og beskæftigelse.
Den finansielle og økonomiske krise
Siden den økonomiske krise brød ud på verdensplan i 2008, har den foranlediget handling blandt EU's medlemslande, Den Europæiske Centralbank og Kommissionen.
Alle har arbejdet tæt sammen om at fremme vækst og beskæftigelse, beskytte indskud, opretholde lånemuligheder, som virksomheder og husstande kan betale, sikre økonomisk stabilitet og indføre et bedre ledelsessystem for fremtiden.
