Sti

  • EU-lovgivningen
    • Beslutningstagning
    • Lovgivning og retspraksis
    • Deltag i debatten

EU-traktater

Den Europæiske Union bygger på retsstatsprincippet. Det betyder, at ethvert tiltag fra EU er baseret på traktater, der er blevet godkendt frivilligt og på demokratisk vis i alle medlemslandene. Hvis et politikområde for eksempel ikke indgår i en traktat, kan Kommissionen ikke fremlægge forslag om lovgivning på dette område.

En traktat er en bindende aftale mellem EU's medlemslande. Den fastsætter EU's mål samt regler for EU's institutioner og for, hvordan afgørelser vedtages. Den fastlægger desuden forholdet mellem EU og dets medlemslande.

Traktaterne ændres for at gøre EU mere effektivt og gennemsigtigt, forberede det på nye medlemslande og indføre nye samarbejdsområder - såsom den fælles valuta.

I henhold til traktaterne kan EU-institutionerne vedtage lovgivning, som medlemslandene derefter indfører. Den fuldstændige tekst til traktater, lovgivning, retspraksis og lovforslag kan findes i EUR-Lex-databasen for EU-ret.

De vigtigste traktater er:

Lissabontraktaten

Underskrevet: 13. december 2007
Trådte i kraft: 1. december 2009

Formål: at gøre EU mere demokratisk og effektivt og bedre i stand til at håndtere globale problemer, såsom klimaforandringer, med én stemme.

Største forandringer: Flere beføjelser til Europa-Parlamentet, ændring af Rådets afstemningsprocedurer og indførelse af borgerinitiativet, en fast formand for Det Europæiske Råd, en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender samt en ny diplomatisk tjeneste for EU.

I Lissabontraktaten fastsættes:

  • EU's beføjelser
  • EU-medlemslandenes beføjelser
  • fælles beføjelser.

Læs mere om Lissabontraktaten

Traktaten om en forfatning for Europa (2004) – med samme formål som Lissabontraktaten – blev underskrevet, men aldrig ratificeret.

Nicetraktaten

Underskrevet: 26. februar 2001
Trådte i kraft: 1. februar 2003

Formål: at ændre den institutionelle struktur, så EU kunne fungere effektivt efter udvidelsen til 25 medlemslande.

Største forandringer: Indførelse af metoder til at ændre Kommissionens sammensætning og omdefinering af Rådets afstemningssystem.

Den fuldstændige tekst til Nicetraktaten

Amsterdamtraktaten

Underskrevet: 2. oktober 1997
Trådte i kraft: 1. maj 1999

Formål: at ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på nye landes tiltræden.

Største forandringer: Ændring, omnummerering og konsolidering af EU's og EØF's traktater. Indførelse af en mere gennemsigtig beslutningsproces (øget anvendelse af den fælles beslutningsprocedure).

Den fuldstændige tekst til Amsterdamtraktaten

Traktaten om Den Europæiske Union – Maastrichttraktaten

Underskrevet: 7. februar 1992
Trådte i kraft: 1. november 1993

Formål: at forberede EU på Den Europæiske Monetære Union og indføre elementer af en politisk union (borgerskab, fælles politik for udenrigs- og indre anliggender).

Største forandringer: Oprettelse af Den Europæiske Union og indførelse af den fælles beslutningsprocedure, der giver Parlamentet mere indflydelse på beslutningsprocessen. Indførelse af nye samarbejdsformer for medlemslandenes regeringer - for eksempel angående forsvar og retlige og indre anliggender.

Den fuldstændige tekst til Maastrichttraktaten

Den Europæiske Fælles Akt

Underskrevet: 17. februar 1986 (Luxembourg)/28. februar 1986 (Haag)
Trådte i kraft: 1. juli 1987

Formål: at ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på Portugals og Spaniens tiltræden og fremskynde beslutningsprocedurerne som forberedelse på det indre marked.

Største forandringer: Øget brug af afstemning med kvalificeret flertal i Rådet (hvilket gør det sværere for et enkelt land at nedlægge veto mod et lovgivningsforslag) og indførelse af procedurer for samarbejde og udtalelse, som giver Parlamentet mere indflydelse.

Den fuldstændige tekst til Den Europæiske Fællesakt

Fusionstraktaten – Bruxellestraktaten

Underskrevet: 8. april 1965
Trådte i kraft: 1. juli 1967

Formål: at strømline de europæiske institutioner.

Største forandringer: Oprettelse af en fælles Kommission og et fælles Råd for de dengang tre europæiske fællesskaber (EØF, Euratom og EKSF). Ophævet af Amsterdamtraktaten.

Den fuldstændige tekst til fusionstraktaten

Romtraktaten – EØF-traktaten og Euratom-traktaten

Underskrevet: 25. marts 1957
Trådte i kraft: 1. januar 1958

Formål: at oprette Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom).

Største forandringer: Udvidelse af den europæiske integration til også at omfatte generelt økonomisk samarbejde.

Den fuldstændige tekst til Romtraktaten

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

Underskrevet: 18. april 1951
Trådte i kraft: 23. juli 1952
Udløbet: 23. juli 2002

Formål: at skabe indbyrdes afhængighed af kul og stål, således at et land ikke længere ville være i stand til at mobilisere sine væbnede styrker, uden de andre lande vidste af det. Dette mindskede mistilliden og spændingerne efter anden verdenskrig. EKSF-traktaten udløb i 2002.

Den fuldstændige tekst til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

Som nye lande tiltrådte EU, blev de grundlæggende traktater ændret:

  • 1973 (Danmark, Irland, Storbritannien)
  • 1981 (Grækenland)
  • 1986 (Spanien, Portugal)
  • 1995 (Finland, Sverige, Østrig)
  • 2004 (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn).
  • 2007 (Bulgarien, Rumænien)

 Download

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?