Sådan tages beslutningerne i EU
EU's almindelige beslutningsproces kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure" (tidligere "den fælles beslutningsprocedure"). Det betyder, at det direkte valgte Europa-Parlament skal godkende EU-lovgivningen sammen med Rådet (de 27 EU-landes regeringer). Kommissionen udarbejder forslag til og gennemfører EU-lovgivningen.
EU-traktater
Den Europæiske Union bygger på retsstatsprincippet. Det betyder, at ethvert tiltag fra EU er baseret på traktater, der er blevet godkendt frivilligt og på demokratisk vis i alle medlemslandene.
Med Lissabontraktaten steg antallet af politikområder, hvor "den almindelige lovgivningsprocedure" anvendes. Europa-Parlamentet 
har også flere beføjelser til at blokere et forslag, hvis det er uenigt med Rådet.
Forordninger, direktiver og andre retsakter
De mål, der er fastsat i traktaterne, nås gennem forskellige typer retsakter. Det drejer sig bl.a. om forordninger, direktiver, henstillinger og udtalelser. Nogle er bindende, andre er ikke. Nogle angår alle EU-lande, mens andre kun angår nogle stykker.
Anvendelse af EU-retten
EU-retten giver ikke blot EU-landene rettigheder og pålægger dem forpligtelser. Det gælder også borgerne og virksomhederne, for hvem en række regler finder direkte anvendelse. EU-retten er en del af EU-landenes retssystem. Det er EU-landene, der har det primære ansvar for at gennemføre EU-reglerne i national ret og anvende dem korrekt.
