Sti

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) hjælper EU's partnerlande med at modernisere deres uddannelsessystemer, så borgerne kan få de kvalifikationer, færdigheder og andre kompetencer, de har brug for i dynamiske økonomier og samfund. Vi betragter almen uddannelse og erhvervsuddannelse som en del af ét samlet læringssystem.

Vi samarbejder med EU's nabolande som led i forskellige eksterne samarbejdsprogrammer:

  • udvidelsen (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Island, Kosovo, Montenegro, Serbien og Tyrkiet)
  • Den europæiske naboskabspolitik (Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Moldova, Syrien, Tunesien, Ukraine og Palæstina)
  • EU's partnerskab med Rusland
  • landene i Centralasien (Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan).

Vi arbejder med projekter på mange forskellige områder, bl.a.:

  • livslang læring
  • beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne
  • læreruddannelse
  • kvalitetssikring
  • lige muligheder for kvinder og minoritetsgrupper
  • referencerammer for kvalifikationer
  • iværksætteruddannelse
  • kvalifikationer til fattigdomsbekæmpelse
  • teknologi i en læringsproces
  • ledelse og åbenhed
  • kvalifikationsprofiler for migranter.

I denne sammenhæng søger vi at:

  • levere oplysninger, rådgivning og bistand til EU til at udvikle personalepolitikker i partnerlandene
  • hjælpe interessenter i partnerlandene med at opbygge kapacitet inden for personaleudvikling
  • hjælpe med at yde EU-bistand til interessenter i partnerlandene
  • tilskynde til netværksdannelse og udveksling af oplysninger, erfaringer og god praksis – både mellem EU og partnerlandene og blandt partnerlandene.

Som internationalt ekspertisecenter arbejder vi sammen med de relevante interessentgrupper for at fremme og lette samarbejdet, udviklingen af viden og udvekslingen af erfaringer inden for vores ansvarsområde.  Det omfatter bl.a.:

  • beslutningstagere, fagfolk og donorer i EU, medlemslandene og partnerlandene
  • europæiske og internationale institutioner som f.eks. bilaterale donororganisationer i EU-landene, Verdensbanken, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og FN's organisationer.

Oprettelse: 1994

Ledelse: Madlen Serban

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?