Juridisk meddelelse | Nyt på EUROPA | Indeks | Om EUROPA | Ofte stillede spørgsmål | Søgning | Kontakt
Europæiske landeSpring bjælke med sprogvalg over (genvejstast=2)
EUROPA > EU - et overblik > Europæiske lande > EU medlemsstater > Grækenland
EU - et overblik

 

GrækenlandEU medlemsstater

Grækenland

  • EU-medlemskab: 1981
  • Styreform: republik
  • Hovedstad: Athen
  • Areal: 131 957 km²
  • Befolkningstal: 11,2 millioner
  • Valuta: euro
  • Lyt til det officielle EU-sprog: græsk

Grækenland
Detaljeret kort - klik på kortet Detaljeret kort - klik på kortet

Grækenland ligger tæt på skæringspunktet mellem Europa og Asien og udgør den sydligste del af Balkanhalvøen i Sydøsteuropa. Det omfatter over 2 000 øer i Det Ægæiske Hav og Det Joniske Hav, hvoraf kun omkring 165 er beboede. Bjerget Olympos er landets højeste punkt.

Grækenland er en af den europæiske civilisations vugger. Oldtidens lærde gjorde her store fremskridt inden for filosofi, lægevidenskab, matematik og astronomi. Bystaterne var pionerer inden for udvikling af demokratiske styreformer. Grækenlands historiske og kulturelle arv giver stadig genlyd i den moderne verden inden for litteratur, kunst, filosofi og politik.

Det moderne Grækenland er en republik med en forfatning fra 1975. De 300 medlemmer af etkammerparlamentet vælges for fire år. Landet er opdelt i 13 administrative regioner.

Akropolis har siden oldtiden domineret Athen

Over 50 % af den græske industri ligger i Athenområdet. Landets vigtigste økonomiske sektorer er landbrug, turisme, bygge og anlæg samt rederivirksomhed.

Af kendte grækere fra nyere tid kan nævnes filminstruktøren Kostas Gavras, nobelpristageren Odysseus Elitis og komponisten Mikis Theodorakis.

Det græske køkken tager udgangspunkt i gede- og fårekød. Fiskeretter er også populære. Olivenolie, som produceres i store mængder, er med til at give græsk mad en helt særlig smag.

Nyttige links


 
  1. Portal til den offentlige forvaltning i Grækenland
    udenrigsministeriets websted finder du detaljerede oplysninger om Grækenland med alt fra den græske forfatning til praktiske turistinformationer. Du kan også finde adresserne på Grækenlands ambassader og konsulater i udlandet og på de udenlandske repræsentationer i Grækenland. Der er en særlig rubrik for grækere, der bor i udlandet. Via webstedet kan du også følge med i de græske nyheder via officielle pressemeddelelser. Desuden præsenteres den græske udenrigspolitik i hovedtræk, bl.a. med en særskilt rubrik om EU.

  2. Vil du vide mere?
    den græske turistorganisations websted finder du rejseinformationer og oplysninger om erhvervslivet. Rejserubrikken indeholder praktiske oplysninger for alle, der overvejer at besøge Grækenland. Der er nyttige råd og information om de vigtigste seværdigheder og forskellige overnatningsmuligheder. Desuden er der fotos, plakater og kort, så du kan danne dig et godt billede af landet.

 

Juridisk meddelelse | Nyt på EUROPA | Indeks | Om EUROPA | Ofte stillede spørgsmål | Søgning | Kontakt | Sidens top