I. Vejen frem til oprettelsen af det indre marked i 1993

(a)  Fællesmarkedets grænser

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) fra 1957 gjorde det muligt at ophæve tolden inden for Fællesskabet og at indføre en fælles udenrigstold for varer fra tredjelande. Dette mål blev nået den 1. juli 1968.

Told er dog bare én del af de protektionistiske handelshindringer. I 1970'erne var det andre handelshindringer, der stod i vejen for den frie handel. Tekniske forskrifter, sundheds- og sikkerhedsstandarder, nationale bestemmelser om retten til at udøve bestemte erhverv og valutakontrollen — alt dette hæmmede den frie bevægelighed for personer, varer og kapital.

(b)  Målet om et indre marked inden 1993

I juni 1985 udsendte Kommissionen — under den daværende formand Jacques Delors— en hvidbog med det mål, at alle fysiske, tekniske og skattemæssige hindringer for den frie bevægelighed i EF skulle være afskaffet inden syv år. Formålet var at stimulere udviklingen af industri- og handelsaktiviteter i et stort samlet økonomisk område på størrelse med det amerikanske marked.

Den europæiske fælles akt fra 1987 var det rets-instrument, der, banede vejen for det indre marked . Den bestemte bl.a., at:

• Fællesskabet skulle have udvidet sine beføjelser på visse politikområder (social- og arbejdsmarkedspolitik, forskning og miljø);
• det indre marked gradvist skulle oprettes frem til udgangen af 1992 på grundlag af et omfattende lovgivningsprogram, der indebar vedtagelse af hundredvis af direktiver og forordninger;
• der skulle træffes flertalsafgørelser på flere områder i Ministerrådet.

II. Hvordan ser det indre marked ud i dag?

(a)  Fysiske hindringer

Al grænsekontrol mellem EU-landene er afskaffet for varer — ligesom toldkontrollen af personer. Efter behov foretager politiet dog stadig stikprøvekontrol som led i kampen mod kriminalitet og narkotika.

Schengen-aftalen , som blev undertegnet af den første gruppe af medlemsstater i 1985 og senere også af de andre medlemsstater (Irland, Storbritannien, Cypern, Bulgarien og Rumænien deltager dog ikke), regulerer politisamarbejdet og en fælles asyl- og indvandringspolitik. Det har gjort det muligt helt at afskaffe personkontrollen ved EU's indre grænser (se kapitel 10 "Frihed, sikkerhed og retfærdighed").

(b)  Tekniske hindringer

For de allerfleste produkter har EU-landene indført princippet om gensidig anerkendelse af nationale regler. Det betyder, at ethvert produkt, der lovligt fremstilles og sælges i ét EU-land, også skal kunne markedsføres i alle øvrige EU-lande.

Servicesektoren har kunnet liberaliseres i kraft af den gensidige anerkendelse eller en samordning af de nationale regler om adgangen til at optage eller udøve bestemte erhverv (bl.a. inden for jura, medicin, turisme, bank- og forsikringsvirksomhed). Der er dog langt fra fuld fri bevægelighed for personer. Der findes stadig hindringer, der gør det svært at flytte til eller at udøve visse former for virksomhed i et andet EU-land.

Der er blevet iværksat flere tiltag for at forbedre arbejdstagernes mobilitet, særlig for at sikre, at eksamensbeviser og erhvervskvalifikationer (f.eks. for blikkenslagere og snedkere), der er erhvervet i ét EU-land, anerkendes i alle øvrige EU-lande.

Åbningen af de nationale markeder for tjenesteydelser har gjort telefonsamtaler langt billigere — så prisen i dag er en brøkdel af, hvad den var for ti år siden. Ved hjælp af ny teknologi foregår telefonsamtaler i stigende grad via internettet. Konkurrencen har også fået prisen på prisflyrejser i Europa til at falde markant.

(c)  Skattemæssige hindringer

Hindringerne på skatteområdet er blevet reduceret gennem en delvis samordning af de nationale momssatser. Beskatning af kapitalindkomst er reguleret i en aftale mellem EU-landene og en række andre lande (bl.a. Schweiz), som trådte i kraft i juli 2005.

(d)  Offentlige kontrakter

Offentlige udbud er nu åbne for bydende fra hele EU — uanset om de tildeles af nationale, regionale eller lokale myndigheder. Det er resultatet af direktiver om vareindkøb, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser i mange sektorer, bl.a. vand, energi og telekommunikation.

III. Igangværende tiltag

(a)  Finansielle tjenesteydelser

EU's handlingsplan om oprettelse af et integreret marked for finansielle tjenesteydelser inden 2005 er gennemført. Det har gjort det billigere for virksomhederne og forbrugerne at optage lån; samtidig med at sparerne får et stort udbud af investeringsprodukter — opsparings- og pensionsordninger — fra europæiske leverandører, som de selv kan vælge. Bankgebyrerne for grænseoverskridende betalinger er blevet reduceret.

(b)  Administrative og tekniske hindringer for den frie bevægelighed

I EU-landene er der stadig ofte en vis modvilje mod at acceptere andre landes forskrifter og standarder og i visse tilfælde også mod at anerkende udenlandske erhvervskvalifikationer som ligeværdige. De uensartede nationale skattesystemer er også en hindring for et integreret effektivt marked.

(c)  Piratkopiering og varemærkeforfalskning

Produkter fra EU skal beskyttes mod piratkopiering og varemærkeforfalskning. Europa-Kommissionen anslår, at denne form for kriminalitet koster EU tusinder af arbejdspladser hvert år. Kommissionen og de nationale regeringer arbejder derfor på at udvide ophavsrets- og patentbeskyttelsen.

IV. Politikker, der understøtter det indre marked

(a)  Transport

EU har primært koncentreret sin indsats om den frie udveksling af tjenesteydelser i form af transport ad landvej – især den frie adgang til det internationale transportmarked og de betingelser, hvorpå transportvirksomheder har adgang til at udføre interne transporter i medlemslande, hvor de ikke er hjemmehørende.Der er taget skridt til at harmonisere konkurrencevilkårene i vejtransportsektoren, særlig med hensyn til arbejdstageres kvalifikationer, markedsadgang, den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser, køre- og hviletider og færdselssikkerheden.

Europas luftfarts politik skal kunne stå mål med den verdensomspændende konkurrence. Luftrummet over Europa bliver liberaliseret gradvist, og der bliver derfor større basis for kapacitetsdeling mellem de store flyselskaber, gensidig markedsadgang og fri prissætning. Samtidig sikrer sikkerhedsklausuler, at flyselskaberne lever op til deres public service-ansvar og behovene for offentlig planlægning - for eksempel af lufthavnenes placering.

Mere konkurrence har gjort det billigere at flyve — og nemmere.

Søtransport er omfattet af EU's konkurrenceregler, uanset om den gennemføres under EU-flag eller af fartøjer, der sejler under tredjelandsflag. Målet er at sætte en stopper for illoyal priskonkurrence (bekvemmelighedsflag) og at løse de store problemer, EU's værftsindustri befinder sig i.

(b)  Konkurrence

EU's omfattende konkurrencepolitik går tilbage til Rom-traktaten. Den er en naturlig følge af bestemmelserne om fri samhandel i EU's indre marked. Politikken gennemføres af Europa-Kommissionen, som sammen med EF-Domstolen skal sikre, at reglerne overholdes.

Formålet er at forhindre, at den frie konkurrence i det indre marked fordrejes af aftaler mellem virksomheder, støtte fra offentlige myndigheder eller misbrug af monopolstillinger.

Enhver aftale, der falder ind under traktatens bestemmelser, skal anmeldes til Europa-Kommissionen af de berørte virksomheder eller organer. Virksomheder, der overtræder konkurrencereglerne, eller som ikke foretager den foreskrevne anmeldelse, kan få pålagt en bøde direkte af Kommissionen.

Er der tale om ulovlig statsstøtte, eller er støtten ikke blevet anmeldt, kan Kommissionen kræve, at den betales tilbage af modtageren. Fusioner og virksomhedsovertagelser, der kan føre til, at en virksomhed får en dominerende stilling i en bestemt sektor, skal anmeldes til Kommissionen.

(c)  Forbrugerpolitik

Takket være EU's forbrugerpolitik kan man som forbruger handle trygt i ethvert EU-land. Samme høje beskyttelsesniveau gælder for alle forbrugere. De produkter, du køber, og de fødevarer, du spiser, afprøves og kontrolleres for at sørge for, at de er så sikre som muligt. EU's indsats skal sikre, at du hverken bliver snydt af useriøse erhvervsdrivende eller udsættes for falsk eller vildledende reklame. Dine rettigheder beskyttes, og du har mulighed for at klage, uanset hvor i EU du befinder dig, og om du har købt dine varer i en butik, pr. postordre eller over telefonen eller internettet.