I. Beslutningstrekanten

EU er mere end blot en sammenslutning af stater, men ikke en forbundsstat. Der er tale om en ny form for struktur, som ikke falder ind under nogen traditionel retlig kategori. EU's politiske system er historisk unikt og har været under konstant udvikling i over 50 år.

Europa-Parlamentet — dit talerør.

Traktaterne kaldes "primær" ret og danner grundlag for vedtagelsen af en omfattende "sekundær" ret, som har direkte virkning for EU-borgernes dagligdag. Sekundærretten består hovedsageligt af forordninger, direktiver og henstillinger, som vedtages af EU-institutionerne.

Disse love — og EU's politik generelt — er resultatet af beslutninger truffet i en institutionel trekant bestående af de vigtigste institutioner: Rådet (repræsenterer medlemsstaterne), Europa-Parlamentet (repræsenterer borgerne) og Europa-Kommissionen (et politisk uafhængigt organ, som skal varetage EU's fælles interesser).

(a)  Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd

Rådet for Den Europæiske Union (også kaldet Ministerrådet eller kort Rådet) er EU's vigtigste beslutningsorgan.Formandskabet for Rådet (også kaldet EU-formandskabet) går på skift mellem medlemslandene hvert halve år.I hvert møde i Rådet deltager en minister fra hvert medlemsland.Hvilken minister der er tale om, afhænger af, hvilke spørgsmål der er på dagsordenen:eksterne forbindelser, landbrug, industri, transport, miljø osv.

Rådet og Europa-Parlamentet deler lovgivningsbeføjelser efter den fælles beslutningsprocedure. Rådet og Parlamentet har som budgetmyndighed også ansvar for i fællesskab at vedtage EU's budget. Rådet indgår desuden internationale aftaler, som forhandles af Kommissionen på EU's vegne.

Ifølge traktaterne træffer Rådet afgørelse med simpelt flertal, "kvalificeret flertal" eller med enstemmighed alt efter sagsområde.

I forbindelse med væsentlige spørgsmål — f.eks. traktatændringer, iværksættelse af en ny fælles politik eller en ny stats medlemskab af EU — træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.

I de fleste andre tilfælde kræves der kvalificeret flertal, dvs. der skal opnås et nærmere fastsat mindsteantal af stemmer, hvis der skal vedtages en rådsafgørelse. Det antal stemmer, som hvert EU-land råder over, afspejler omtrent dets indbyggertal

Det Europæiske Råd er EU's topmøder, der normalt finder sted fire gange årligt. Formandskabet varetages af stats- eller regeringschefen for det land, der har formandskabet for Rådet.. Europa-Kommissionens formand deltager som født medlem.

Med Maastricht-traktaten fik Det Europæiske Råd officielt tildelt rollen som drivkraften i forbindelse med væsentlige politiske initiativer i EU og som det organ, der afgør stridspunkter, som ministrene i Rådet ikke har kunnet opnå enighed om.

Det Europæiske Råd beskæftiger sig også med aktuelle internationale problemer inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som skal sikre, at EU taler med én stemme i diplomatiske spørgsmål.

(b)  Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er det folkevalgte organ, der repræsenterer EU's borgere. Det fører politisk kontrol med EU's virksomhed og deltager i lovgivningsprocessen. Siden 1979 er medlemmerne af Europa-Parlamentet blevet valgt ved almindelige direkte valg hvert femte år.

Europa-Parlamentet holder normalt sine plenarmøder i Strasbourg og supplerende møder i Bruxelles. De tyve udvalg, der forbereder plenarmøderne, og de politiske grupper holder i reglen møder i Bruxelles. Generalsekretariatet ligger i Luxembourg og Bruxelles.

Parlamentet deltager i EU's lovgivningsarbejde efter tre procedurer:

• Efter samarbejdsproceduren , der blev indført ved den europæiske fælles akt i 1987, afgiver Europa-Parlamentet udtalelse om forslag til direktiver og forordninger, som forelægges af Europa-Kommissionen, der kan ændre sit forslag for at tage hensyn til Parlamentets udtalelse.
• I 1987 blev der også indført proceduren med samstemmende udtalelse , som indebærer, at Europa-Parlamentet skal godkende internationale aftaler, som er forhandlet af Kommissionen, og udvidelser af EU.
• I 1992 indførtes ved Maastricht-traktaten den fælles beslutningsprocedure , som er baseret på ligeværdighed mellem Parlamentet og Rådet som medlovgivere. Under denne procedure deler de to institutioner de lovgivningsmæssige beføjelser på en lang række vigtige områder: arbejdskraftens frie bevægelighed, det indre marked, uddannelse, forskning, miljø, transeuropæiske net, sundhed, kultur, forbrugerbeskyttelse mv. Europa-Parlamentet kan forkaste lovforslag på disse områder, hvis et absolut flertal af dets medlemmer stemmer imod Rådets såkaldte fælles holdning. Sker det, kan spørgsmålet behandles i et forligsudvalg, der prøver at opnå enighed mellem institutionerne.

Europa-Parlamentet og Rådet har som budgetmyndighed også i fællesskab ansvar for at vedtage EU's budget. Parlamentet kan forkaste budgetforslaget, hvilket allerede er sket flere gange. I så fald begynder hele budgetproceduren forfra. Europa-Kommissionen udarbejder et budgetforslag, som derpå behandles af Parlamentet og Rådet. Parlamentet har i høj grad udnyttet sine budgetbeføjelser til at øve indflydelse på EU's politik.

Sidst, men ikke mindst, er Europa-Parlamentet EU's demokratiske kontrolorgan. Det kan ved et mistillidsvotum med to tredjedeles flertal tvinge Kommissionen til at gå af. Det kontrollerer også den daglige forvaltning af EU's forskellige politikker og har i den forbindelse mulighed for at stille mundtlige og skriftlige spørgsmål til Kommissionen og Rådet. Det Europæiske Råds formand informerer parlamentet om, hvilke beslutninger topmøderne har truffet.

(c)  Europa-Kommissionen

Kommissionen er den tredje institution i den beslutningstrekant, der forvalter og driver EU. Kommissionens medlemmer udnævnes for fem år efter fælles overenskomst mellem medlemsstaterne og skal godkendes af Europa-Parlamentet. Kommissionen er ansvarlig over for Parlamentet og skal træde tilbage samlet, hvis Parlamentet afgiver et mistillidsvotum til den.

Siden 2004 har Kommissionen bestået af én kommissær fra hvert EU-land.

Den har til opgave at varetage EU's fælles interesser, dvs. at den ikke må modtage instruktioner fra nogen national regering.Som "traktaternes vogter" skal Kommissionen sikre, at de forordninger og direktiver, der vedtages af Rådet og Parlamentet, gennemføres i EU-landene.Sker det ikke, kan Kommissionen indbringe sagen for EF-Domstolen for at få det pågældende land til at overholde EU-lovgivningen.

Som EU's udøvende organ gennemfører Kommissionen Rådets beslutninger – f.eks. i forbindelse med den fælles landbrugspolitik.Kommissionen er i vidt omfang ansvarlig for forvaltningen af EU's fælles politikker inden for f.eks. forskning og teknologi, udviklingsbistand og regionaludvikling. Den forvalter også budgettet i forbindelse med disse politikker.

Kommissionen råder over en administration bestående af 36 generaldirektorater og tjenestegrene, hvis hjemsted først og fremmest er Bruxelles og Luxembourg.

II. Andre institutioner og organer

(a)  EF-Domstolen

De Europæiske Fællesskabers Domstol, som har hjemsted i Luxembourg, består af én dommer fra hvert EU-land, der bistås af otte generaladvokater.De udnævnes for seks år efter fælles overenskomst af medlemslandenes regeringer og kan genudnævnes.De skal være fuldstændig uafhængige.Det er EF-Domstolens opgave at sikre, at EU-lovgivningen overholdes, og at traktaterne fortolkes og anvendes korrekt.

Domstolen har til opgave at sørge for, at EU-lovgivningen
overholdes — den har f.eks. sikret, at mødre får en fair
behandling, når de kommer tilbage på arbejdspladsen.

(b)  Den Europæiske Revisionsret

Revisionsretten i Luxembourg blev oprettet i 1975.Den har ét medlem fra hvert EU-land, som udnævnes for seks år efter fælles overenskomst mellem medlemslandene og efter høring af Europa-Parlamentet.Revisionsretten kontrollerer lovligheden og den formelle rigtighed af alle EU's indtægter og udgifter og undersøger, om EU's budget er blevet forvaltet forsvarligt.

(c)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Rådet og Kommissionen skal høre Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), før de træffer beslutninger på en lang række politikområder. Udvalgets medlemmer repræsenterer det "organiserede civilsamfund", som er fagforeninger, arbejdsgivere, forbrugere og mange andre interesseorganisationer; Medlemmerne udnævnes for fire år af Rådet.

(d)  Regionsudvalget

Regionsudvalget, der blev oprettet ved EU-traktaten, består af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der udnævnes for fire år af Rådet på forslag af EU-landene.Ifølge traktaten skal Rådet og Kommissionen høre Regionsudvalget om spørgsmål af relevans for regionerne, og udvalget kan også afgive udtalelser på eget initiativ.

(e)  Den Europæiske Investeringsbank

Investeringsbanken (EIB) med sæde i Luxembourg yder lån og stiller garantier for at hjælpe EU's dårligst stillede regioner og bidrage til at gøre virksomheder mere konkurrencedygtige.

(f)  Den Europæiske Centralbank

Den Europæiske Centralbank (ECB ) med sæde i Frankfurt er ansvarlig for at forvalte euroen og EU's monetære politik (se kapitel 7 "ØMU'en og euroen").