Juridisk meddelelse | Om EUROPA | Søgning | Kontakt
Vær med til at fejre EU! - Rom-traktaten fylder 50 årSpring bjælke med sprogvalg over (genvejstast=2) 01/02/2008
EUROPA > 50-året > Nyheder og medier > Artikel

Europadagen - himmel og jord i bevægelse!

Europadagen - himmel og jord i bevægelse!
Lyst til kage? Børn i humør til at fejre Europadagen ved togets ankomst i Dublin

15/05/07

Toge, busser, både og faldskærme – alle midler duer til at sprede det europæiske budskab!

Over 100 børn og unge fra både nord og syd for den irske grænse fejrede Europadagen ved at tage på tur med et veterantog English (en) fra Belfast til Dublin. På turen, som EU's repræsentationskontorer i Belfast og Dublin havde arrangeret i fællesskab, blev børnene underholdt med ansigtsmaling og tryllekunstnere. Ved ankomsten i Dublin blev EU's 50 år fejret med en stor fødselsdagskage. Samtidig fragtede en særlig åben dobbeltdækkerbus English (en) en gruppe EU-ansatte rundt i byens centrum, hvor de uddelte informationsmateriale om EU.

I Slovenien sejlede en båd i fødselsdagslogoets farver gennem Ljubljanas centrum på Ljubljanica-floden. Den slovenske hovedstad blev ligesom andre byer over hele landet forvandlet til en europæisk landsby, hvor de besøgende kunne prøve nationale retter, se traditionelle danse og beundre håndværkstraditioner fra hele EU. Her kom den kulturelle mangfoldighed rigtig til sin ret, og det var en oplagt mulighed for at lære mere om de andre EU-lande.

Ljubljana var også vært for et studentertræf (sl), der i år var fokuseret på de studerendes muligheder for mobilitet. En flok vovehalse satte dette tema i relief ved fra stor højde at springe ud med deres blå faldskærme med de velkendte gule EU-stjerner på og udføre en række nervepirrende manøvrer i frit fald.

I Belgien blev dagen markeret ved at sætte en meget speciel båd tilbage i vandet. Båden "Traité de Rome" English (en), der for 30 år siden deltog i en kapsejlads jorden rundt i anledning af EU's 20-års-jubilæum, blev bragt tilbage til fordums pragt og kunne søsættes til en ny omsejling af Europa.

"Talent, teknologi og tolerance" var temaet for den europæiske landsby French (fr), der blev sat op i Paris i anledning af Europadagen. Blandt de mange stande og udstillinger var nogle af de mest populære dem, som Den Europæiske Rumfartsorganisation (fr) stod bag.

Juridisk meddelelse | Om EUROPA | Søgning | Kontakt | Sidens top